Johan Sebastian Welhaven (1807–73)

Den Syge har en grufuld Nat;

Men Haabet bor i Hjertets Rod,

Og Bønnen gaar til Naadens Fod,

Mens Lampen brænder svag og mat.

Den hulde Fader skuer ned

Til Barnet i den bitre Dyst,

Og Angsten viger fra dets Bryst,

Og Smerten brænder mindre hed.

Den Syge ser, som i en Blund,

Al Jordens Glands i Taager lagt;

Men over den, i himmelsk Pragt,

Staar Paradisets Palmelund.

Og Herren aabner mildt sit Skjød,

Og Aandens Længsler ile did.

Ak, dette er den sidste Strid;

Vi græde, kalde Seiren — Død.

O, skulde da den fromme Aand,

Omspændt af Smertens tunge Arm,

Forsmægte i den syge Barm,

Fortvivle i de haarde Baand?

Mens Graven vinker, mørk og sval,

Og mangen Barm er sorrigfuld,

Vi takke Dig, vor Fader huld,

Der korted hendes Længsels-Kval.