Samlingen er lidt kaotisk:
Pompejansk, chinesisk, gotisk;
Men i mangen Dames Indre
Er Forvirringen ei mindre,
Og som disse vredne Ranker
Gro den lille Daares Tanker:
Snart chinesisk stive, tvære, —
Da vil hun fornuftig være.
Alle Mandariner sukke;
Men hun sidder som en Dukke,
Og for alle Mandariner
Neier hun med strenge Miner,
Og hun har et Segl for Munden,
Og hun er koket i Grunden.
Men nu knæler der en Ridder,
Hvor den stive Dame sidder,
Og til de andre Damers Naade
Beiler han i lige Maade,
Og han er saa yderst flygtig,
Men for Resten kjæk og dygtig.
Da er hun med Et urolig,
Og hun vælger en Fortrolig,
Og hun kunde gjerne bygge
I Klosterhaves Skygge,
Naar blot Ridderen paa Borgen
Tog en grundig Del i Sorgen, —
Naar han blot, bag Slottets Piller,
Sad som Toggenburg hos Schiller.
Har han nu til sin Madonne
Kaaret denne blege Nonne,
Bliver hun i den Anledning
Flux en overgiven Hedning.
Nu er Tankerne vulkanske,
Farverige, pompejanske;
Bittersøde, røde Frugter
Titte frem af Løvets Bugter,
Løierlige Fugle gynge
I en smidig Blomsterslynge;
Snart er Grenen let og vindig,
Snart fordreiet, egensindig.
Alle Herrens raa Meriter
Stænger hun bag dette Gitter,
Og hun driller ham og gjekker
Ham, saa længe Dagen rækker.
Arabesken hænger over
Leiet, hvor Personen sover,
Og hans Ro er ganske liden,
Kommer først paa Morgensiden.
Ædle Frøken, De betragter
Striden kun; i Dem jeg agter
En af de neutrale Magter.
Derfor voved jeg at skjemte
Med den svævende, beklemte,
Overgivne, ubestemte
Kvindelige Krig, hvor mangen
Stridbar Ridder gi’r sig fangen.
Her er da en fin Beregning
I hver enkelt lille Tegning;
Her er listige Symboler
Til Dormøser, Kraver, Kjoler;
Her er Tanker, naar man laver
Fødselsdag- og Nytaars-Gaver.
Løier over alle Løier!
Paa de fine, klare Tøier
Kan De nu med Naalen prente
Alt hvad Damen har in mente.