Nu Fuglen sidder bag Løvet,
Og tier;
Naturen er sødt bedøvet
Af Aftnens Fantasier.
Fra grønne Høider og Strande
Hensvæver
En Duft paa de stille Vande,
Hvor kun en Luftning bæver.
Hist sortner en Skov af Master
Bag Øen,
En enkelt Stjerne kaster
Sit Sølverskjær paa Søen.
Til Haabet, der ligger for Anker
I Sundet,
Har Smerten mit Hjertes Tanker
Med Tryllekjæder bundet.
Her svømmer en Baad paa Voven
Og iler
I Skyggen af Graneskoven,
Hvor Sorgen iaften hviler.
Der sidder en Dame bøiet
I Baaden;
Hun holder sin Haand for Øiet,
Hun stræber at skjule Graaden.
"Farvel, o gjem i Haabet
Mit Billed,
Farvel!" — Jeg hører Raabet:
"Let Anker, gjør klar ved Spillet!"