Smaa Zefyrer dandse, svinge
Med den klare, luftblaa Vinge,
Glødende i Middagsglandsen;
Bølgen nynner smaat til Dandsen.
Gjenfødt Markens fagre Spæde
Smutter fra sit Vuggeklæde,
Smiler, glemmer Nattens Gruen;
Der er lunt og lyst i Stuen.
Skovens Gubbe grubler over,
Om han vaager eller sover,
Føler sine Lemmer matte;
Barnets Fryd han ei kan fatte.
O, men snart skal Vaaren vinde
Mangen Krands om Sorgens Minde;
Snart skal tusind Blomster skjule
Lokker graa og Lokker gule.