Fagre Dal, lyse Sommer!
Her er Marken fuld af Blommer,
Fjorden bringer Kjøling her;
Duft og Løv til Lunden vinke,
I hvis grønne Hvælving blinke
Straaleglimt som Stjerners Hær.
Fandt jeg Dig skjult herinde,
Du mit Hjertes Tryllerinde,
Da blev Dagen dobbelt smuk;
Og da vilde Birkens Grene
Ei som nu, mens jeg er ene,
Hviske i mit Ly et Suk.
Blomsterduft, liflig Sommer,
Vift, som mildt fra Bølgen kommer,
Gyder Vemod i min Hu.
Ak, thi af et dunkelt Fjerne
Er Du skjult, min Sol og Stjerne;
I min Drøm kun skinner Du.