DEnne Fierde Psalme / Er en Tacksigelse / for alle de mangfoldige Velgierninger / som Gud beuiser det gantske Menniskelige Kiøn / baade i almindelighed / oc huor serdelis vdi sin sted. Men effterdi største parten findis wtacknemmelig for saadanne Gaffuer oc Velgierninger / bør huer at bekiende sin wuærdighed oc forsømmelse / oc bede GVD om Naade oc Forladelse.
O Gud / Jeg vil betencke oc opregne dine Velgierninger / Paa det at ieg kand staa skam rød vdi mit Ansict.
Jeg maatte end vere saa megit nærmere din Barmhiertighed / naar du formercker / at ieg haffuer icke end aldelis forgiæt / hues du runde HERRE haffuer beuist mig.
Du haffuer skabt Himmelen oc Stiernerne / mig til gode / oc forordinerit Aarsens tider for min skyld. Thi huad haffde du saadant behoff.
Du haffuer giort skilsmisse imellem Solen oc Maanen / imellem Natten oc Dagen / imellem Liusit oc Mørckheden.
Du haffuer induircket Vandet med Jorden / oc giort Haffuit oc Kilder / Dale / Marck oc Bierge / Søer oc Floder.
Dette altsammen giør du fructsommeligt / Huert met sin induortis sted / Oc pryder det alleuegne met mangfoldig Grøde oc atskillig Affkom.
Marcken klæder du met grøne Urter / oc Biergene met besynderlige Hofffarffue aff sine Blomster / Oc Skovene met deris grøne Blad oc Grene.
Du haffuer beredt huile for den mødige / forleskelse for den hede vnder Træernis skygge / oc serdelis Lystplatz for dem som elske Ro vdi Enlighed.
Du haffuer beredt hint klare Brønd vand for den tørstige / oc allehaande Fruct oc atskillig Lystmad for den Hungrige.
Huad haffuer du dog opfylt Jorden med atskillige slags Diur / baade i Haffuit oc den vide Lufft? Huo kan opregne dem allesammen?
Offuer dette altsammen haffuer du set Mennisken til en Herre / Oc lader paakiende din Kierlighed mod hannom / der vdi / at saadant skal end ocsaa tiene hannom til vellyst.
Du haffuer mig oc icke diss mindre kier / fordi du elsker mig met mange andre vdi almindelighed / Ja du haffuer end ocsaa vdi nogle serdelis Stycker betenckt mig.
Du haffuer høyelige beprydet Menniskens Legome for alle andre Creatur / oc tilhobe set hans Lemmer vdi en vnderlig skickelse.
Du haffuer begaffuit hans Ansict met Maiestet oc yndist / Hans Aand met saadan fornufft / som kand kiende dig / oc begribe Himmelens Herlighed.
Du haffuer ocsaa ydermere aabenbarit Mennisken allehaande Konster / som bepryder dette Liff. Oc offuer alt er tack oc ære verd / at du haffuer giort oss it vist Haab om det euige Liff.
Du ledsager oss paa den rette vey / oc aabner oss indgangen til din Bolig / oc atuarer oss huad wi skulle sky oc fly.
Du haffuer beskickit mig en tro Metfølgerer oc Ledsagere / som idelige skal vare paa mig. Du seer aff det Høye alle mine Gierninger / oc mercker mine vildfarelser.
Du drogst mig tilbage der ieg snublede. Du holt paa mig der ieg vaar paa fald. Du førde mig paa den rette vey / der ieg foer vild. Du halpst mig op / der ieg laa. Du opuacte mig / der ieg vaar død.
Saa offte haffuer du forbarmet dig offuer mig vdi min Elendighed / Der som ieg dog megit mere haffde fortient din vrede / end din Barmhiertighed.
Oc huad kunde min værdskyld eller fortieniste vere? At ieg wuærdige haffuer faait saadanne dyrebare oc wsigelige store Velgierninger aff dig?
Du seer vel huad ieg haffuer beuist dig for disse dine gode gaffuer. Men forbarme dig dog endnu offuer mig / oc hielp mig. Thi der som du icke giør mig bestand / da er det vde met mig som met it Lius.
Tenck icke ydermere paa min Wtacknemmelighed / men frels min Siæl / som veed sig nu aldelig ingen ydermere fortrøstning / vdi sin egen styrcke oc krafft.
Ære være Gud Fader / Søn / oc hellig Aand / som verit haffuer aff begyndelsen / oc nu er / altid oc euindelig / Amen.