De Røffuere ligge for Nordens Skoff
16
16
1.
De Røffuere ligge for norden Skoff,
oc Skowen er deris skiul:
Om Natten gaa de til Bondens Gaard,
de dricke met hannem god Juul.
De Røffuere de huile for Norden vnder Skowen.
2.
Oc de gaa denem til Bondens Gaard,
met skarpe Spiud i Hende:
Du giffue oss aff din Jule Tønde,
du est vaar skylde Frende.
3.
Oc du skalt laane oss Huss i Nat,
Oc pleje oss herlig vel:
Oc wi ville hoss din Hustrue soffue,
oc slaa dig selff ihiel.
4.
Ieg giffue eder baade Øll oc Mad,
oc pleje eder saare vel:
Ieg beder eder for den Øffuerste Gud,
i giøre mig ingen wskel.
5.
Oc ville i her tage Huss met mact,
oc raade for alting selff:
Oc ville i krencke min vnge Viff,
da skeer mig stor wskel.
6.
Det vaar Aase Bondens Hustru,
hun kunde vel føje sine Ord:
Oc saa tog hun de Silcke Dugge,
hun slog dem offuer Bord.
7.
De aade oc drucke en liden stund,
oc icke end faare lenge:
Oc opstod Aase Bondens Hustru,
hun sagde hun vilde rede Senge.
8.
Det vaar Aase lille Bondens hustru,
hun vilde hoss Røffuere icke soffue:
Derfaare gick hun den lange Vey,
igenem den mørcke Skoffue.
9.
Oc hun tog Foed saa rask i Haand,
saa saare modig hun vaar:
Hun haffde vel fire stercke Mile,
til Drost Peders Gaard.
10.
Der hun kom vdi Herr Peders Gaard,
der achselet hun Kaabe saa blaa:
Saa gaar hun i Høyeloft,
som Herre Peder hand laa.
11.
I vaage op Drost Herr Peder Hoseøl,
oc i soffue alt saa hart:
De Røffuere som laa for Norden Skoffue,
de ere til vort i Nat.
12.
Soffue i Herr Peder Hoseøl,
eller i oc vaagen er:
Nu maa i finde de Røffuere tolff,
de side i Bondens Gaard.
13.
Det vaar Drost Herr Peder Hoseøl,
hand raaber paa sine Hoffmend:
I vaage op i tøffue icke lenger,
thi oss kommer Tidende til Hende.
14.
I vaage op det er nu tid,
i drage paa Brynie vden falsk:
I vocte eder for Nilaus Wfridsøn,
hand er saa haard en Halss.
15.
Oc det vaar goden Bonde,
hand vd aff Vinduit saae:
Her holder vel Trediue raske Hoffmend,
de ere som Duer graa.
16.
Det suaret Herr Niels Wfridssøn,
der hand de Hoffmend saa:
Icke frycter ieg i dag for dem,
om Suerdet holde maa.
17.
Det vaar Herr Laue Rimaardssøn,
saae de Hoffmend komme til By:
Dem agte wi icke ved en Bøne,
for dem ville wi icke fly.
18.
De stødte paa Dørren det gaff god bulder,
de stødte met Glaffuend oc Spiud:
Du stat op Nilaus Wfridssøn,
du kom til oss her vd.
19.
Vel siu Tønder Guld oc otte aff Sølff,
dennem vil ieg eder giffue:
I lade mine Staalbrødre fare met mig,
i lade oss bliffue i Liffue.
20.
Icke passer ieg paa dit huide Sølff,
fast minder paa dit Guld:
For dig er mangt it Faderløst Barn,
som sider saa sorgefuld.
21.
Oc det vaar Nilaus Wfridssøn,
hand vorde sig som en Mand:
Hand hug og slog saa lenge om sig,
imedens hand Bielcke fand.
22.
Saa giorde oc Herr Laue Rimaardssøn,
hand vorde sig i saa fast:
Saa lenge ind til hans gode Suerd,
det sønder i Hialtet brast.
23.
Stack Odden i sorten Jord:
Nu maa ieg giffue mig fangen i dag,
mig hielpe Guld oc gode Ord.
24.
Ieg beder eder Drost Peder Hoseøl,
i giøre mig ingen wræt:
Thi Dronninge vaar saa nær min Frencke,
min Fader aff Keyserens æt.
25.
Oc vaar Droning din Frencke saa nær,
din Fader aff Keyserens æt:
Hui gick du da til Bondens Gaard,
giorde hanem saa stor wræt.
26.
Saa toge mand de Røffuere tolff,
fulde dem for offuen den By:
Paa Steyler sette de dem til lige,
oc de vaare alle aff ny.
De Røffuere de huile for Norden vnder Skowen.