Den anden Vise om Minder Herr Alff
Gruffue vdi Tunsberg
Gruffue vdi Tunsberg
15
15
1.
Alff hand er i Norge Land fød,
hannem lyster der intet at være:
Hand haffuer vel Femtan Herreder i leen,
hand kand sig der aff nære.
2.
Alff hand ganger paa grønen Vold,
oc læser hand der sine Tide:
Der møder hannem Bendit Rimaardssøn,
hans Skæben vaare hannem icke blide.
3.
God Morgen god Dag liden milde Alff,
du est saa modig en Herre:
Men bliffuer du Kongens Fange i Dag,
icke staar Landet diss verre.
4.
Icke saa er ieg Mindre Herr Alff,
du tør det icke vente:
Ieg er en liden Messe Dreng,
skal Vin for Presten hente.
5.
Saa løffte hand op hans høye Hat,
oc saae hannem i sin Pande:
Alt est du Norske Herr Minder Alff,
om ieg kand ret forstande.
6.
Du haffuer oc været en Klerck met mig,
det maa ieg sige for sande:
Ieg kiende dig i det Schole huss,
du giorde oss andre stor vaande.
7.
Oc est du Bendit Rimaardssøn,
oc da est du min Frende:
Du suer en Eed for mig i Dag,
det du mig aldrig kiende.
8.
Saa toge de hannem Minder Herr Alff,
de sloge hannem Bolten om Foed:
Førde de hannem til Helsingborg,
den Danske Droning imod.
9.
Tage i nu Minder Herr Alff,
lader hannem i Stuen indgange:
I lade de Fruer oc stolte Jomfruer,
skue saa rig en Fange.
10.
Det da suarede den Danske Droning,
det første hun Minder Alff saae:
Er det icke andet for en Mand,
der saadane saffn gaar fra.
11.
Endog ieg er paa vexten liden,
dog er ieg mandelig køn:
Men aldrig leffuer du saa god en Dag,
at du føder saadan en Søn.
12.
Ieg gaff der til min Kaabe saa blaa,
er skaaren i Roser oc Lilie:
Ieg maatte ickun en Nat hoss eder soffue,
om det vaar saa eders Vilie.
13.
Maatte ieg en Nat ickun hoss eder soffue,
det viste icke vden eders Terne:
Det vil ieg for sanden sige,
i bade for mig saa gierne.
14.
Det suarede hannem Dansker Droning,
hun slog sin Haand imod Bord:
Du skalt klæde en Steyle i Morgen,
før end Folck de gaa til Bord.
15.
Hui steylede du icke Knud aff Sønderborg,
icke Iffuer aff Hostedbro:
Icke da vaare de meget bedre end ieg,
dog de vare dig nest tro.
16.
Toge de liden Greffue Herr Alff,
loede hannem aff Stuen vdgange:
Nock saa haffue Fruer oc stolte Jomfruer,
skud denne Skalckafftige Fange.
17.
Oc de ledde Mindre Greffue Herr Alff,
østen for Helsingborg vd:
Sine synder hand kiendis saa klagelig,
saa fast raabte hand til Gud.
18.
Ieg raader huer Dane Quindes Søn,
hand tracter effter heder oc ære:
Hand bliffue i Land oc tere sig vel,
met lige kand hand sig nære.
19.
Nu haffuer ieg tagen oc røffuit vden skel,
saa mangen god Dag oc Aar:
Huad mand met Synd oc Wræt bekommer,
met Skam oc Sorg det gaar.
20.
En Greffue vaar ieg aff Ellings art,
offuer Tunsbergs Leen det rige:
Det volte mig fald oc vedermod,
ieg vilde for ingen mand vige.
21.
først da bedreff ieg grueligt Mord,
paa huer som ieg fick i sinde:
Saa sparde ieg huercken Quinde eller Mø,
ieg dem baade laste oc skende.
22.
Ieg tog den fattige Borgere fra,
sit Gods oc Liff til lige:
Det klager baade Encke oc Faderløss Barn,
saa høyt til Gud monne skrige.
23.
Gud være mig blid oc miskundelig,
der effter mone ieg forlange:
At ieg effter denne her haanlige Død,
det euige Liff maatte fange.