Anders Sørensen Vedel (1542–1616)

Koning Christian IIII

Vduald Kong til Danmarck oc Norge.

Beklager sin Herre Faders Affgang, oc fortrøster sig

paa Gud effter som hans Sprog og Symbolum liuder:

Pietas Regna Firmat.

55

I.
C hriste Gud oc mand ieg maa dig klage,
H uad sorg mig hendis i vngdoms dage,
R aadløss staar ieg i vaande:
I eg haffuer min kiære Herr Fader mist,
S om du haffuer tagen til dig for vist,
T hi er stor graad for Haande.

II.
I eg tenckte, min Fader i mange aar,
A t leffue met mig vdi fryd oc flor,
N u er forspilt den Glæde:
D og giffuis hannem Loff oc effternaffns Prijss,
E n Herre Gudfryctig, from oc vjss,
N effnis hand aff alle saa vide.

III.
F rederich en Heldt i Hierte oc Mod,
I Førstelige Dyder aff Kongeligt Blod,
E r hand vel værd at rømme:
R etferdig vaar hand, miskundig oc blid,
D et samme skal være oc min størst jd,
E ffter Ræt oc Sandhed dømme.

IIII.
K om mig din Tiener oc vnge Barn,
O HERre til hielp, som er vdkaarn,
N est dig, offuer Danmarck at raade:
I eg min Indgang eller Vdgangs Ferd,
N ogenlunde at styre kiendis mig ey verd,
G iff mig din Hellig Aands Naade.

V.
I eg bedes ey Velde, ey Ære eller Gud,
D u trofaste Gud vær mig ickun huld,
A t ieg dine Bud maa lære:
N øglen til Vissdom oc ret Forstand,
M in Gud, er dig at frycte for sand,
A ff Hiertet dyrcke oc ære.

VI.
R egere min Tancke, at ieg ret vel,
K unde giøre paa Ont oc Gaat forskel,
P aa ræt oc Wræt mercke:
I alle mine Anslag store oc smaa,
E ffter dit klare Ord den rætte Vey gaa,
T hi saadant Riget monne stercke.


VII.
A lle Løgner, Baguasker oc Øyenskalcke,
S om alting til det verste vdtolcke,
R et ingenlunde hoss mig leffue:
E ffter tro Raadgiffuer oc vise Mend,
G iør ieg min flid aff Hu oc Sind,
N aar ieg skal Sandhed prøffue.

VIII.
A ff dig ieg bedes, min Herre, min Gud,
F red, Fremgang, Seyr, Liff, Lycke oc Raad,
I all min tid til lige:
R etsindig at føre dette Verdslig Suerd,
M et dig ieg kunde paa sidste bliffue verd,
AT leffue i Himmerigs Rige.