Droning Margrete Valdemars Daatter
44
44
1.
En standende Strid vdi Suerige,
oc saa i Vester Gytheland:
Koning Albret oc hans gode Hoffmend,
de acte sig vdaff Land.
Fordi da ligger Suenden vdi Boien.
2.
Oc det springer nu saa vide,
saa vide om Suerigis Krune:
Koning Albret met Rytter oc Knecte,
oc de ville ind til Skaane.
3.
De sparte icke Kircker de sparde icke Closter,
oc intet huad Gud tilhørde:
Det maatte undgielde saa mangen mand,
som aldrig ilde giorde.
4.
Koning Albret sider paa Axeluold,
hand lader de Lønbreffue scriffue:
Sender hand dem til Helsingborg,
Droning Margret at offuer giffue.
5.
Det suarede hun Droning Margrete,
der hun de Feide breffue saae:
Nu raade Gud Fader i Himerig,
mig haabes det bedre skal gaa.
6.
Oc det forbiude den øffuerste Gud,
den Sorrig skulde mig hende:
Men vil Gud oc de Danske Mend,
paa Vejen wi hannem vende.
7.
Oc hun screff hannem it andet igien,
som Gud gaff hende til raade:
Vdi Medelby i Vester Gytheland,
der skulle i finde vor Naade.
8.
Hand screff hende it andet igien,
som hand fick i Hu oc Sinde:
Det skal aldrig min Landmend spøre,
ieg redis for nogen Quinde.
9.
Det vaar Droning Margrete saa brad,
hun heder paa Suenne to:
I tale til Tydske Herr Paro,
bede hannem for mig indgaa.
10.
Oc høre i kiære Herre Paro,
ville i hielpe mig aff vaande:
Oc ville i drage i Striden for mig,
vdi min stæd at stande.
11.
Det suarede hand Herre Paro,
hand vaar en mand saa falsk:
Icke drager ieg til Suerig vdi Strid,
for trediue tusinde Marck.
12.
Det vaar hin ædle Droning Margrete,
hun loed det Lønbreff Scriffue:
Sende hun det til Skanderborg,
Herr Iffuer Lycke at giffue.
13.
Saa silde om en afftens stund,
da bleffue de Breffue vdsende:
Saa aarle om anden Morgens tid,
de kommer den Herre til Hende.
14.
Ind kom hand Herr Iffuer Lycke,
oc steddis hand for Bord:
Ville i mig noget min naadigste Frue,
huorsaare sende i mig Ord.
15.
Oc høre du det Herr Iffuer Lycke,
saa venlige beder ieg dig:
Oc vilt du fare til Suerigs Land,
at stande i Strid for mig.
16.
Suarede der til Herr Iffuer Lycke,
hand vaar end Mand vden falsk:
Oc ieg vil drage til Suerige i aar,
skulde det end kaaste min Halss.
17.
Saa screff hun Kong Albret igien,
oc huecken bedre eller verre:
For Axeluold i Vester Gytheland,
der møde wi met vor Hær.
18.
Det suarede hand Koning Albret,
hand agtede den Seyr at vinde:
Vilde hun ickon den gode Frue,
sidde hoss sin Rock at spinde.
19.
Oc hand taler til sin gode Hoffmend,
alt offuer sit brede Bord:
Droning Margrete oc de Danske mend,
saa mangt it spaatefuld Ord.
20.
oc Hetten ville wi ey bære:
førre wi faa vunden all Danmarck,
til Suerig met stor ære.
21.
Wi ville forloffue vor Klæde sæd,
aldrig met Suerd vdride:
Førre wi faa vunden all Danemarck,
oc Soffuer hoss Droningens side.
22.
Oc de rede vd aff Axeluold,
met Fire tusinde Heste:
De haffde saa stadelige i Hu oc Sind,
de Danske vilde de geste.
23.
Oc de rede offuer de grøne Enge,
vel Atten tusinde i Skare:
De hørde ey Messe én signet søndag,
saa ilde da monne de fare.
24.
De Danske sig oc ey sømme lode,
de mødtis alt paa den Hede:
At stride oc fecte mod Kong Albret,
det vaar deris største glæde.
25.
Det skeede om en hellig søndag,
der de monne Messen høre:
Siden fore de til Øresund,
oc lode sig offuerføre.
26.
Oc de rede offuer de Skaanske Bierge,
oc offuer de grøne Enge:
Det vaar stor lyst at see der paa,
hureledis deris Heste mone springe.
27.
Oc de rede ind offuer Suerigis Grentze,
de vaare i Mode saa trøste:
Oc der stod Folck oc vndrede paa,
Jorden ey vnder dem bryste.
28.
Melte det Herr Ficke Oluffssøn,
hand saa de Danske mend komme:
Icke ville wi stride mod dem i dag,
det gaar oss lidet til fromme.
29.
Det melte Herre Koning Albret,
hand reed vnder grønen lide:
Est du redder for Danske mands Suerd,
da rid hen til en side.
30.
Aldrig saae i mig være saa red,
ieg torde io fuld vel skelffue:
Koning Albret i see vel til i dag,
i kunde foruare eder selff.
31.
Icke skal det nogen tid spøres om mig,
ieg torde io yppe den Kiff:
Den fremmerste mand ieg være vil,
der først skal voge sit Liff.
32.
Oc melte hand Herr Iffuer Lycke,
hand saae de Suenske komme:
I holde fast sammen i Danske Hoffmend,
de Suenske skulle for oss rømme.
33.
Det vaar Fickesind Oluffsen,
sin Hest kunde hand vel ride:
Saa dristelig reed hand de Danske imod,
sit Glaffuende først at bryde.
34.
De Pile de stuncke saa høyt i Sky,
de Glaffuende ginge i stycke:
I træde nu frem i Danske Krigsmend,
saa raabte Herr Iffuer Lycke.
35.
Det første Rid de sammen reed,
de Heldte vaare alle saa stercke:
De Suenske maatte vige oc giffue sig tabte,
de miste der Kongens mercke.
36.
Meldte det Herre Koning Albret,
ieg maa paa stæden bliffue:
Den første Mand vdi all denne Hær,
ieg vil mig fangen giffue.
37.
Saa bleff hand fangen det vaar vden skemt,
de spente hannem Boien om Foed:
Saa førde de hannem til Helsingborg,
den Danske Droning imod.
38.
Det vaar Herr Koning Albret,
hand ind at Dørren træn:
Det vaar hans Frencke Droning Margret,
hun stod hanem op igien.
39.
I være vel komen Koning Albret,
mig haffuer fast effter eder langet:
I skulde være Fadder at det Barn,
ieg haffuer ved Muncken fanget.
40.
I Fiord wi eder til Barsel bade,
oc da vilde i icke komme:
Nu ere i komen til Kirckegang,
eder selff til liden frome.
41.
den vil ieg icke være:
Det sømmer fuld ilde en fattig Quinde,
end siden en Droning mone være.
42.
I kallede mig Margrete Muncke Deje,
det monne i paa mig lyffue:
Saa sandelig hielpe mig Gud aff i nød,
det kom mig aldrig i Hue,
43.
I haffue forsoren eders Klæde sæd,
at Hetten skulde i ey bære:
Førre i fick vundet all Dannemarck,
til Suerige met stor ære.
44.
Den Kongelig Eed som i haffue soret,
den skulle i icke bryde:
I skulle oss geste paa alle vore Slotte,
oc Taarnet skulle i nyde.
45.
Suarede hand hende Koning Albret,
i ere en velbyrdig Frue:
46.
Min kiære Hertug i sige nu saa,
det skulde i sagd oss førre:
Der i screff vd den Spaat oc spe,
som i vden sag loed høre.
47.
I hente mig ind Femtan Alne Vadmel,
lader skære denne Herre en Hette:
Saa føre wi hannem til Mekelborg,
de lade der Struden tilsætte.
48.
Kong Albret gaar at Kiøbenhaffns Gade,
hannem sømmer baade priss oc ære:
Oc Femtan aff de Suenske Riddere,
den Strud monne effter hannem bære.
49.
Hun lagde offuer hannem en Kaabe saa tung,
oc den vaar støbt aff Bly:
Hun bad hannem side der vnder saa lenge,
til hand spurde Tidende ny.
50.
Oc der sad hand vdi Vinter Siu,
hun loed sig da miskunde:
Saa drog hand hiem baade fro oc glad,
oc døde paa Mekelborgske Grunde.
Fordi da ligger Suenden vdi Boien.