Kongens Søn aff Engeland
43
43
1.
Kongens Søn aff Engeland,
hanem skinner Guld paa huiden Hand,
oc hannem skinner Guld paa Sadelbue:
Men Børen blæser dennem Vesten ind for Danmarck.
2.
Oc hannem skinner Guld paa Saddelbue,
hand haffuer troloffuet saa stolt en Jomfrue:
Den Kongens Søn lader vircke en Knar.
3.
Den Kongens Søn lader vircke en Knar,
slig en kom aldrig paa Vandet førre:
Den vaar forgylt mellem begge Bord.
4.
Den vaar forgylt mellem begge Bord,
det paa stod screffuit vaar HERris Ord:
Den vaar forgylt mellem begge Staffn.
5.
Oc der stod malet i fremmer Staffn,
den Kongens Søn tog sin Jomfru i Faffn:
Foruden da stode de Løwer smaa.
6.
Foruden da stode de Løwer smaa,
huer anden vaar Gul huer anden vaar blaa:
Vdi det Skib der stod it Mast.
7.
Vdi det Skib der stod it Mast,
det haffde Fem hundrede Nobel Kaast:
8.
Oc paa det Mast der stod en Fløe,
slig en kom aldrig i Vester Søe:
De Ancker vaare lagd met røden Guld.
9.
De Ancker vaare lagde met røden Guld,
de Seyle vaare alle aff Agger vld:
Huer den Toff som der vaar inde.
10.
Huer den Toffue der vaar inde,
de vaare befest met Silcke tiunde:
Huer den Toff oc huer den Baand.
11.
Huer den Toff oc huer den Baand,
vaare slagen met Jomfruens egen Haand:
Deris Seyl vaar aff hin Silcke saa sker.
12.
Deris Seyl vaar aff hin Silcke saa sker,
saa mange Vinduer paa Skibet mone være:
For offuen det Seyl der stander it Kaarss.
13.
For offuen det Seyl der stander it Kaarss,
vor HERre Jesus være met oss:
Den Koning tager sin Søn at lære.
14.
Den Koning tager sin Søn at lære,
min kiære Søn du tenck paa ære:
Du tenck paa hæder du tenck paa ære.
15.
Du tenck paa hæder du tenck paa ære,
du lad icke Pendinge din Herre være:
Du spar icke Sølff eller røde den Guld.
16.
Du spar icke Sølff du spar icke Guld,
du giff dine Suenne som dig er huld:
Den Konge fulde selff sin Søn til Strand.
17.
Den Konge fulde selff sin Søn til Strand,
oc Ridder oc Suenne skøde hanem fra Land:
Den Kongens Søn tog aff sin Hat.
18.
Den Kongens Søn tog aff sin Hat,
Fader oc Moder i haffue god Nat:
Baade Fader oc Moder oc høffuiske Quinde.
19.
Baade Fader oc Moder Oc høffuiske Quinde,
Gud lade oss alle met Glæden findis:
De vaar icke komen vden lidet fra Land.
20.
De vaar icke komen vden lidet fra Land,
da blæste saa stort wueir paa Strand:
Da blæser der Veyr oc mørcken Sky.
21.
Da blæser der Veyr oc mørcken Sky,
de viste denem huercken Land eller Ly:
Saa kaste de vd deris Ancker huld.
22.
Saa kaste de vd deris Ancker huld,
som Trediue Vinter haffde ligget i skiul:
De kaste deris Ancker i villende Haff.
23.
De kaste deris Ancker i villende Haff,
I danis Suene vører trøst oc fro.
24.
I danis Suene værer trøst oc fro,
det toff er met Silcke Tuinne snod:
Hand haabtes da det vaar vden all fare.
25.
Hand haabtes da det vaar vden all fare,
den Herre tog paa en Vise oc quad:
Oc det skede langt for Midie nat.
26.
Oc det skede langt for Midie nat,
det stercke Toff vaar sønder ract:
Den Herre sette sig paa Gyldene Skrin.
27.
Den Herre sætte sig paa Gyldene Skrin,
met sorrigfuld Haand vnder blegen Kind:
Det vaar stor ynck at see der paa.
28.
Det vaar stor ynck at see der paa,
det Skib slogs alt i støcker smaa:
Den Herre hand kom dog leffuend til Land.
29.
Den Herre hand kom dog leffuend til Land,
gick sorgefuld hoss den stormende Strand:
Den Herre hand gick hand klagede sig saare.
30.
Den Herre hand gick hand klagede sig saare,
ieg tencker ieg haffuer icke wretferdig Vare:
Foruden saa liden en Ganger rød.
31.
Foruden saa liden en Ganger rød,
den tog ieg fra en Faderløss Mø:
Vil Gud ieg komer vel hiem igien.
32.
Vil Gud ieg kommer vel hiem igien,
da skal ieg giffue hende to for en:
Som hand det talde vdi same sinde.
33.
Som hand det talde vdi samme sinde,
da kom til Lands hans forgylde Skrin:
Oc der kom gangendis en Kocke dreng.
34.
Oc der kom gangendis en Kockedreng,
hand giorde den Herre saa stort it meen:
Hand haffde met sig de Suenne Fem.
35.
Hand haffde met sig de Suenne Fem,
Herr Eske Frost reed selff met dem:
Den Kongens Søn hannem rand Taare paa Kind.
36.
Den Kongens Søn hannem rand Taare paa Kind,
Christ bedret ieg kom for Boubjerg ind:
Ieg er nu kommen saa ilde at holde.
37.
Ieg er nu kommen saa ilde at holde,
er kommen i Herr Eske Frostis Volde:
Men haffde ieg kommen i Herr Buggis Leen.
38.
Men haffde ieg komen i Herr Buggis Leen,
da haffde mig røffuit huercken Ridder eller Suend:
Mig røffuet Herr Eskis mindste Kocke dreng.
39.
Mig røffuit Herr Eskis mindste Kocke dreng,
ieg skal det heffne om ieg kommer hiem:
Vil Gud det ieg maa bliffue i Liffue.
40.
Vil Gud det ieg maa bliffue i Liffue,
ieg skal det Kongen aff Danmarck tilscriffue:
Det første Herr Bugge de Tidende monne faa.
41.
Det første Herr Bugge de Tidende monne faa,
hand sende effter hannem sine Sønner to:
hand sende effter hannem de Suenne Fem.
42.
Hand sende effter hanem de Suenne Fem,
loed hente hanem strax til Hald oc hiem:
Herr Bugge vndfick den vnge Herre.
43. Herr Bugge vndfick den vnge Herre,
de Danske loede hannem til Engeland føre:
Der bleffue de vndfangen met Skenck oc Ære.
Men Børen blæser denem vesten ind for Danmarck.