Koning Christofer nedlegger de oprøriske Bønder vdi Nørre Jutland
45
45
1.
Hertugen vdaff Beier Land,
hand er en Herre saa rig:
Der er ingen vdi all den Egn,
som hannem kand være lig
2.
Det vaar Kong Christofer hin bolde,
hand screff de Breffue omkring:
Biuder hand der met alle sine Mend,
at de møde hannem til Ting.
3.
Oc ind da kom det sende bud,
hand sagde sin Herre saa:
Eders Morbroder oss icke følge vilde,
hans Husfrue raadde fra.
4.
Kan ieg icke min Morbroder faa,
alt for den bøse Frue:
Da vil ieg prøffue de Danske Mend,
oc see huad de monne due.
5.
Det vaar vnge Kong Christoffer,
hand kom der ridendis i Gaard:
Oc vde stod stolte frue Cecil lille,
hun vaar vel suøbt i Maard.
6.
Hør i stolte Frue Cecilie lille,
huad ieg spør eder at:
Er min Morbroder her hiemme,
i sige det offuerbrat.
7.
Vaar eders Morbroder hoss mig hiemme,
ieg dulde det icke met list:
Men kommer hand vdaff Landet i Aar,
da bliffuer hand slagen for vist.
8.
Det vaar vnge Konning Christofer,
oc klagede hand sin Vaande:
Mig ere affaldene mine egne Bønder,
de ville mig gaa fra Haande.
9.
Mine ædle Mend i stande mig bi,
i Borgere oc lige saa:
Det skal være saa ringe en wmage,
de Bønder som Gies at slaa.
10.
De Bønder samledis sammen i Skare,
saa vel offuer Skow som Hede:
Hinrich Tagessøn vaar til rede.
11.
De reiste sig op huer mand aff Huss,
som bode i Vendsyssel Land:
De meente sig haffue strax vunden Spil,
de haffde icke bedre Forstand.
12.
Oc de rede frem for Olborg Sund,
oc frem for Huseby Veyle:
Faare da rede deris Høffuitzmend,
de maatte alt klæde en Steyle.
13.
Oc de rede frem at Agersborg Grunde,
oc frem at Agersborg By:
Der satte de Ild paa Kongens Gaard,
den stod saa høyt i Sky.
14.
Det første Rid de samen reede,
de hellede vaare baade saa stercke:
Det vaar Marsk Stig Pallissøn,
hand vigte sa langt i Marcke.
15.
Det andet Rid de sammen reed,
met Glaffuend oc skarpen Spær:
Det vaar Hinrich Tafessøn,
sit Liff maate hand lade der.
16.
Det vaar Hinrich Tagessøn,
hand vorde sig io saa vel:
Siden hand kom paa sine Knæ at staa,
Siu Mend slog hand ihiel.
17.
Det vaar Hinrich Tagesøn,
hand saae sig op i Sky:
Nu da rende de Morsinge bort,
oc saa de Forrædere aff ty.
18.
Oc først da rømte de Morsinger,
oc saa de Forræddere aff Ty:
Effter da stode de Vendelboer,
oc de vilde icke fly.
19.
Effter da stode de ædle Vendelboer,
oc de vilde icke fly:
Saa bygte de dem en Vogenborg,
derfaare lode de deris Liff.
20.
Hertugen vdaff Beierland,
oc saa hans brune Fole:
De ligge begge i Veyen omkast,
saa dybt i Huseby Huole.
21.
De Bønder de bleffue der slagen paa sted,
saa mange som icke kunde rømme:
End nu er Herr Christofer en Kong,
de Danske Mend til fromme.