Eline Bondens Hustru aff Villenskoff
1
1
1.
Der ligger en Vold i Vester Haff,
der agter en Bonde at bygge:
Hand fører did baade Høg oc Hund,
oc agter om Vinteren der at ligge.
De vilde Diur oc Diurene vdi Skoffuen.
2.
Hand tager met sig baade Hund oc Hane,
hand agtet der lenger at være:
De vilde Diur i Skoffuen ere,
de giffue fast offuer hannem kære.
3.
Hand hugger Eeg oc hand hugger Silie,
oc Bæg saa monne hand felde:
Det fortrød den grumme Trold,
at hand skulle haffue den Velde.
4.
Hand hugger Stolper oc hand hugger Bielcker,
oc lader sig saare forhaste:
Spurde det de Trolde i Bierget vaare,
oc banger her saa fast.
5.
det da melde den mindste Trold,
hand vaar icke større end en Myre:
Her er kommen en Christen Mand,
den maa ieg visseligen styre.
6.
Op da stoed den største Trold,
oc seer hand sig omkring:
Wi gaa oss til Bondens Gaard,
oc holde met hannem der Ting.
7.
Hand hugger bort all Skoff oc Skiul,
det er oss megit til brast:
Hand skal giffue mig Hustru sin,
saa faa de Skam oc Last.
8.
Alle de Trolde i Bierget vaare,
de lette sig i en Dantz:
De lackede sig at Bondens Gaard,
saa lange hengde deris Suantz.
9.
Hunden hand giør i Gaarden,
Hiorden tuder i sit Horn:
Hanen galer oc Ørnen skricker,
som Bonden haffde giffuet sit Korn.
10.
De vaare Siu oc Hundrede Trolde,
de vaare baade grumme oc læde:
De vilde giøre Bonden it Gestebud,
met hannem baade dricke oc æde.
11.
Bonden vdaff Villenskoff,
de Trolde gennem Vidueit saa:
Hielp mig nu Jesus Mariæ Søn,
disse Trolde de agte mig paa.
12.
Hand slog Kaarss i huer den Vraa,
oc mest vdi hans Stue:
Forfærdedis nogle de Trolde der ved,
de fløye at villende Skoffue.
13.
Somme fløye Øster oc some fløye Vester,
nogle fløye Nør paa:
Nogle fløye ned i dybene Dale,
ieg troer de ere der end nu.
14.
Det da vaar den mindste Trold,
hand ind at Dørren træn:
Hand vilde icke for Tegnelse fly,
hand agtede Bonden stort Meen.
15.
Den Hustru fant det snilde Raad,
hun sette den Trold til Bord:
Hun sette for hannem baade Øll oc Mad,
gaff hannem saa gode Ord.
16.
Hør du Bonden aff Villenskoff,
huad ieg her siger til dig:
Huo haffuer giffuet dig den forloff,
at du maatte bygge hoss mig.
17.
Vilt du bygge oc boe hoss mig,
du skalt det haffue i minde:
Du giffue mig kiæriste Hustru din,
oc hende saa vil ieg vinde.
18.
Det da suared den wselig Bonde,
som Gud gaff hannem i Sinde:
Eline hun er mig saa kiær,
fra mig tager du icke hende.
19.
Hand suarede Trolden som hand torde best,
lad mig min Hustru beholde:
Tage du bort baade Gods oc Pendinge,
det giffuer ieg dig at volde.
20.
Da skal ieg tage baade Eline oc dig,
oc træde eder vnder min Foed:
Saa vil ieg tage dit Sølff oc Guld,
oc skiule det vnder min Boed.
21.
Bonden oc hans gantske Tiunde,
de rædis aff stor Nød:
Langt bedre er hun ene forderffuet,
end wi ere alle forød.
22.
Op da stoed den vildraadige Bonde,
hand vaar saa fuld aff Vaande:
Gaff hand Elline Hustru sin,
den vnge Trold vdi Haande.
23.
Da bleff hand fro oc sprang omkring,
hand tog hende i sin Arm:
Hun bleff bleg om Kinder
mest hendis Hierte vaar klemt met Harm.
24.
Det da melte den bedrøffuede Quinde,
hun felder saa modige Taare:
HERre Gud naade mig Elendige Viff,
mine Lycke bleff mig saa haarde.
25.
Ieg aatte mig saa væn en Mand,
som gange maatte paa Jord:
Skal ieg nu met denne læde Trold,
nødis til at driffue Hoer.
26.
Hand mindet hende første oc anden gang,
hun giordis i Hiertet saa vee:
End bleff hand den lædiste Dieffuel,
mand kunde met øyne see.
27.
Der hand vilde minde den Tredje gang,
hun raabte paa Mariæ Søn:
Da miste hand den læde Trolde Ham,
oc bleff en Ridder saa skøn.
28.
Dette skede vnder Linden saa grøn,
den Ridder bleff løst aff vaade:
Dem skede huercken last eller brast,
begge saa vaare de glade.
29.
Hør du det kiæriste Eline,
oc du skalt bliffue min Viff:
Alt det Guld i Engeland er,
det vil ieg dig nu giffue.
30.
Ieg vaar mig saa lidet it Barn,
der mig fald Moder fra:
Min Stiffmoder mig fra sig hensende,
ieg bleff til Trolden hin graa.
31.
Ieg vil giffue din Hossbond Gaffue,
Guld oc megen stor ære:
Som mend ved Eline Bondens Hustru,
du bliffuer min Hiertens kiære.
32.
Du ædle Ridder wi tacke nu Gud,
som oss haffuer frelst aff vaade:
Loffue du dig en Jomfru væn,
met Glæde saa leffue i baade.
33.
Kand ieg dig selff til ecte icke faa,
din Daatter vil ieg haffue:
For alle dine Velgierninger store,
du fanger icke anden Gaffue.
34.
Tack haffue du Eline du vise Quinde,
ieg vil dig prise oc ære:
Kand ieg dig icke met Venskaff faa,
da maa du hiemme være.
35.
Den Bonde hand bygger nu paa sin Ø,
oc ingen giør hannem wmage:
Hans daatter bær Krunen i Engeland,
haun haffuer saa gode dage.
36.
Nu haffuer Eline Bondens Hustru,
foruunden baade Angist oc Harm:
Hun er Moder at en Droning,
soffuer vdi Kongens Arm.
37.
Først da fødde hun Daatter sin,
oc saa denne vnge Kong:
De tackede Gud paa alle sider,
det maatte saa vel affgange.
38.
Nu sider Eline lilles Daatter,
hun raader offuer alt det Rige:
Eline leffuer met Bonde Mand sin,
de ere huer andens lige.
De vilde Diur oc Diurene vdi Skoffuen.