Udi denne og disse Ni eller Ti efterfølgende Viser/gifves saare megen Underlighed/med Konge-Børns Forskabelse og anden Tilfald/som dennem i deris Ungdoms Aar er vederfaren. Er ickun Poetiske/som fast alle gamle Landskabs Historier/saa vel som vore Danske ere beblandede med/og opregnet for Tidsfordrif/at mand med saadanne selsomme og usædvanlige Hendelser/vilde bevege Menniskens Tungmodighed til Lyst og Glædskab. Vil og nogen giøre her paa anden Mythologiske udleggelse/som og Circes Forskabning/hun giorde paa Ulyssis Staldbrødre/det være hver Mand fri fore.
Der ligger en Vold i Vester Haf/der agter en Bonde at bygge: Hand fører did baade Høg og Hund/og agter om Vinteren der at ligge. De vilde Diur og Diurene udi Skofven.
2. Hand tager med sig baade Hund og Hane/hand agtet der lenger at være: De vilde Diur i Skofven ere/de gifve fast ofver hannem kære.
3. Hand hugger Eeg/og hand hugger Silie/og Bøg saa monne hand felde: Det fortrød den grumme Trold/at hand skulde hafve den Velde.
4. Hand hugger Stolper og hand hugger Bielcker/og lader sig saare forhaste: Spurde det de Trolde i Bierget vare/og hvo bancker her saa fast.
5. Det da melte den mindste Trold/hand var icke større end en Myre: Her er kommen en Christen Mand/den maa jeg visseligen styre. De vil Diur og Diurene udi Skofven.
6. Op da stoed den første Trold/og seer hand sig omkring: Vi gaa os til Bondens Gaard/og holde med hannem der Ting.
7. Hand hugger her bort all Skof og Skiul/det er os meget til Brast: Hand skal gifve mig Hustru sin/saa faar de Skam og Last.
8. Alle de Trolde i Bierget vare/de lagte sig i en Dantz: De lackede sig at Bondens Gaard/saa lange hengde deris Svantz.
9. Hunden hand giør i Gaarden/Hiorden tuder i sit Horn: Ørnen skricker og Hanen galer/som Bonden hafde gifvet sit Korn.
10. De vare Siu og Hundrede Trolde/de vare baade grumme og lede: De vilde giøre Bonden et Gæstebud/med hannem baade dricke og æde.
11. Bonden udaf Villenskof/de Trolde giennem Vindvet saae: Hielp mig nu JESus Mariæ Søn/disse Trolde de agte mig paa.
12. Hand slog Kors i hver den Vraa/og mest udi hans Stue: Forfærdedis nogle de Trolde der ved/de fløye at vikende Skofve.
13. Somme fløye Øster/og somme fløye Vester/nogle fløye Nør paa: Nogle fløye ned i dybene Dale/jeg troer de ere der endnu.
14. Det da var den mindste Trold/hand ind ad Dørren tren: Hand vilde icke for Tegnelse fly/hand agtede Bonden stoer Meen.
15. Den Hustru fant det snilde Raad/hun satte den Trold til Bord: Hun sette for hannem baade Øll og Mad/gaf hannem saa gode Ord. De vilde Diur og Diurene udi Skofven.
16. Hør du Bonden af Villenskof/hvad jeg her siger til dig: Hvo hafver gifvet dig den Forlof/at du maatte bygge hos mig.
17. Vilt du bygge og boe hos mig/du skalt det hafve i minde: Du gif mig kieriste Hustru din/og hende saa vil jeg vinde.
18. Det da svaret den uselig Bonde/som GUD gaf hannem i Sinde: Eline hun er mig saa kier/fra mig tager du icke hende.
19. Hand svarede Trolden som hand torde best/lad mig min Hustru beholde: Tage du bort baade Gods og Pendinge/det gifver jeg dig at volde.
20. Da skal jeg tage baade Eline og dig/og træde eder under min Fod: Saa vil jeg tage dit Sølf og Guld/og skiule det under min Roed.
21. Bonden og hans gaardske Tiunde/de rædis af stor Nød: Langt bedre er hun eene forderfvet/end vi ere alle forød.
22. Op da stoed den vildraadige Bonde/hand var saa fuld af Vaande: Gaf hand Eline Hustru sin/den unge Trold i Haande.
23. Da blef hand fro og sprang omkring/hand tog hende i sin Arm: Hun blef bleg om Kinder mest/hendis Hierte var klemt med Harm.
24. Det da melte den bedrøfvede Qvinde/hun felder saa modige Taare: HErre Gud naade mig elendige Vif/min Lycke blef mig saa haarde.
25. Jeg gade mig saa væn en Mand/som gange maatte paa Jord: Skal jeg nu med denne lede Trold/nødis til at drifve Hoer. De vilde Diur og Diurene udi Skofven.
26. Hand mindte hende først og anden gang/hun giordis i Hiertet saa vee: End blef hand den lediste Diefvel/Mand kunde med Øyen see.
27. Der hand vilde minde den tredie gang/hun raabte paa Mariæ Søn: Da miste hand den lede Trolde Ham/og blef en Ridder saa skiøn.
28. Dette skeede under Linden saa grøn/den Ridder blef løst af Vaade: Dem skeede hvercken Last eller Brast/begge saa vare de glade.
29. Hør du kieriste Eline/og du skalt blifve min Vif: Alt det Guld i Engeland er/det vil jeg dig nu gifve.
30. Jeg var mig saa lidet et Barn/der mig falt Moder fra: Min Stifmoder mig fra sig henkiende/jeg blef til Trolden hin graa.
31. Jeg vil gifve din Hosbonde Gafve/Giuld og megen stoer Ære: Som mend ved Eline Bondens Hustru/du blifver min Hiertens kiære.
32. Du ædle Ridder vi tacke nu Gud/som os hafver frelst af Vaade: Lofve du dig en Jomfru væn/med Glæde saa lefve I baade.
33. Kand jeg dig self til Egte icke faa/din Daatter vil jeg hafve: For alle dine Velgierninger stor/du fanger icke anden Gafve.
34. Tack hafve du Eline du vise Qvinde/jeg vil dig prise og ære: Kand jeg dig icke med Venskab faae/da maat du hiemme være.
35. Den Bonde hand bygger nu paa sin Øe/og ingen giør hannem umage: Hans Daatter bær Kronen i Engeland/hun hafver saa gode Dage. De vilde Diur og Diurene udi Skofven.
36. Nu hafver Eline Bondens Hustru/forvunden baade Angist og Harm: Hun er Moder at en Dronning/sofver i Kongens Arm.
37. Først da fødde hun Daatter sin/og saa denne unge Konge/De tackede GUD paa alle Sider/det maatte saa vel afgange.
38. Nu sider Eline lilles Datter/hun raader ofver alt det Rige: Eline/lefver med Bonde Mand sin/de ere hver andens lige. De vilde Diur og Diurene udi Skofven.
