Selsom og underlige Indfald hafve vore gamle Danske Poeter hafd. Atskillige Eventyr hafve de taget sig fore/at øfve sig udi/og digte deris Viser. Saa at mand vel maa ligne dem baade med de Grædske og Latinske Poeter/som paa saadanne Fabel hafve mest erligen stafferede sig. Ved denne Digt ville de Gamle uden Tvil betegne den onde Fiendis Ærgelist: Og at mand giører et daarligt Løfte af et ubetenckt Mod/og lofver udi sin Nød/det som mand nepveligen kand holde for sin Død. Er her hos ovs et Kierligheds Spegl/udi hvilcket sees at mange tit og ofte gifve sig i Vaade og Fare for hver anden/og undertiden begge fare ilde der ofver/og Sagen blifver dog icke disbedre &c.
Kongen og vor unge Dronning/de side ofver breden Bord: De blefve dem saa mangt at tale/alt om den salte Søferd. Saa flyfver hand ofver ad Riin.
2. Kongen og vor unge Dronning/de seylede sig ofver Haf: Saa ilde var det for dennem begge/at Dronningen icke hiemme blef. Saa flyfver hand ofver ad Riin.
3. Deris Skib begyndte at stande/saa stacket fra Lande lagd: Der kom flifvendis den vilde Rafn/vilde siuncke dem ned i Dvag. Saa flyfver.
4. Er her nogen under Bølgen skiult/som Skibet holde maa: Jeg gifver eder baade Guld og Sølf/I lade os Børen faa. Saa flyfver hand.
5. Hør du det du vilde Valrafn/du siunck os icke til Grund: Guld og Sølf saa skalt du faa/vel femten Besemer Pund. Saa flyfver.
6. Guld og Sølf det agter jeg icke/jeg bedis en anden Gafve: Det du hafver under Beltet dit/det vil jeg af dig hafve.
7. Guld og Sølf det hafver jeg self/det dig icke hielpe maa: Det sidder under din Linde saa skiøn/jeg monne saa hart attraa.
8. Jeg hafver icke andet under min Linde/end mine Nøgle smaa: Sender mig GUD lefvendis til Land/jeg lader mig flere slaa.
9. Saa tog hun de Nøgle smaa/hun kaste dem ud for Borde: Bort da fløy den vilde Valrafn/var glad hand fik det Ord.
10. Dronningen ganger paa hviden Sand/hun fik saa stoer en Harm: Merckte hun Germand Gladen Svend/at hand var qveg i Barm.
11. Det var icke der efter foruden Maaneder fem/Dronningen ganger i Høyeloft/hun føder en Søn saa væn. Saa flyfver hand.
12. Født blef hand en Aftens tid/de Christnede hannem om Nat: De kallede hannem Germand Gladen Svend/de dulde hannem meden de maatte. Saa flyfver hand ofver ad Riin.
13. Fostrede de hannem udi Vinter/og vel i Vinter Ni: hand blef til den gefviste Dreng/mand vilde med Øyen see. Saa flyfver hand.
14. Saa vel hand trefves/saa vel hand voxte/sin Hest kunde hand vel ride: Saa ofte hans kiære Moder hannem saae/saa sørgeligen monne hun qvide. Saa flyfver hand.
15. I vide mig det kiere Moder min/I gifve mig her paa Svar: Hvi gremmer I eder saa jammerligen/naar jeg for eder fremgaar.
16. Hør du Germand Gladen Svend/jeg maa for dig vel qvide: Du varst dig saa meget liden/jeg motte dig Trolden gifve.
17. Hør I det kiere Moder min/I lade bortfare eders Vaande: Hvad Lycke GUD mig gifve vil/den kand mig ingen forunde.
18. Det var om en Torsdag Morgen/saa aarle om den Høst: Oven stoed den Fruerstue/der kom saa væn en Røst.
19. Ind da kom den lediste Gam/hos Dronningen satte hun sig: Mindis eder Allernaadigste Dronning/hvad I hafver gifvet mig.
20. Hun soer om Guld/hun soer om Mænd/og alt det hun svære maatte: Hun viste sig hvercken Daatter eller Søn/den hun i Verden aatte.
21. Bort da fløy den lediste Gam/hand gaf saa slemt et Skrig: Hvor jeg finder Germand Gladen Svend/da er hand gifven mig. Saa flyfver hand ofver ad Riin.
22. Der Germand var fulde Femten Aar/hannem lyster en Jomfru at lofve: Kongens Daatter af Engeland/den Allerkiøniste Jomfru.
23. Saa saare da monne hannem lengis/hiem til sin Festemøe: Hvor skal jeg ofver Hafvet komme/hen til den omskot Øe.
24. Det var Germand Gladen Svend/tog ofver sig Skarlagen Skind: Saa gaar hand i Høyeloft/for sin kiere Moder ind.
25. Ind kom Germand Gladen Svend/var klæd i Skarlagen rød: Moder laaner mig eders Fædre Ham/alt ofver den salte Søe.
26. Min Fædre Ham henger saa høyt paa Krog/alle de Fædre vende neder: Drager du bort i fremmede Land/jeg seer dig aldrig meere.
27. De Vinger de ere saa brede/de ere saa vide under Sky: Lefver jeg mig til Sommer Dag/jeg lader mig verck en ny.
28. Hand sætte sig i den Fædre Ham/hand fløy saa langt ofver Søe: Der mødte hannem den vilde Rafn/de hiltis der under Øe.
29. Hand fløy op og hand fløy ned/hand fløy alt saa Trøst: Der hand kom den mit paa Sund/hand hørde saa led en Røst.
30. Vel mødt Germand Gladen Svend/hvor hafver du været saa lenge: Du varst dig saa liden og Sped/din Moder mig dig skenckte.
31. Du lade mig fare/du lade mig fløye/at tale med Festemøe min: Naar jeg kommer tilbage fra hende/vi sanckis her begge igien.
32. Da skal jeg dig mercke/hvor som du fløyer frem: Hvor du kommer blant Ridder og Svenne/du skalt mig icke forglemme. Saa flyfver hand.
33. Hand hug ud hans høyre Øye/drack helften hans Hierte Blod: End kom hand til sin Festemøes Bur/for Villien den var goed.
34. Hand satte sig paa den Jomfrues Bur/saa Blodig og saa bleg: Alle de Jomfruer i Buret var/de tabte baade Skemt og Leeg.
35. Alle da sade de Jomfruer stille/gafve det saa lider i giem: Foruden stolten Jomfru Adeluz hun kaste baade Sax og Søm.
36. Alle da sade de Jomfruer stil/de tabte baade Lyst og Gammen: Foruden hin stolte Jomfru Adeluz/hun slog sine Hænder sammen.
Velkommen Germand Gladen Svend/hvor hafver I været i Leeg: Hvi ere eders Klæder saa blodig/hvi ere eders Kinder saa bleg.
38. Farer vel kieriste Jomfru Adeluz/Jeg maa fra eder bortflifve: Den skal hafve mit unge Lif/mig Eye monne af mig rifve.
39. Saa tog hun en Elfflagen Kam/self kemte hun hans Haar: For hver det Haar hun paa hannem kemte/hun felde saa modige Taare.
40. For hver den Lock/hun paa hannem ridde/hun felde saa modige Taare: Alt forbandede hun hans Moder/hans Lycke hafde giort saa haard.
41. Det var stolten Adeluz/hun tog hannem i sin Arm: Forbandet være din onde Moder/som os forvolte denne Harm.
42. Hør I kiere Jomfru Adeluz/I bande icke Moder min: Hun kunde intet her udi volde/hver skal nyde Skæben sin. Saa flyfver hand ofver ad Riin.
43. Hand satte sig i Fædre Ham/hand fløy saa høyt under Sky: Hun sette sig udi en anden Ham/hun loed fast efter kny.
44. Vender eder kiere Jomfru Adeluz/I vende eder om igien: Eders Høyelofts Dør staar aaben/eders Nøgle ligge paa Steen.
45. Enddog min Lofts-Dør aaben staar/mine Nøgle ligge paa Steen: Dog skal jeg eder følge saa langt/som I finge eders Meen.
46. Alle de Fugle som hun saae og mødte/dem klippede hun saa smaa: Foruden den lediste vilde Rafn/og den kunde hun icke naa.
47. Det var stolten Jomfru Adeluz/hun fløy ned med den Strand: Hun fand icke af Germand Gladen Svend/foruden hans høyre Haand.
48. Saa fløy hun saa vred under Sky/den lede Rafn at møde: Hun fløy Vester og hun fløy Øster/hun agter hannem self at døde.
49. Alle de Fugle som komme for hendis Sax/dem klippet hun sønder i try: Der hun mødte den vilde Rafn/hun klippet hannem sønder i Ti.
50. End fløy hun saa lenge paa vilden Heede/til hun af Sorgen døde: Det var alt for Germand Gladen Svend/hun lide den ynckelig møde. Saa flyfver hand ofver ad Riin.
