Den Tredje Vise om samme Grimilds Forræderi mod sine Brødre
9
9
1.
Slig Kemper som Helled Hogen
oc hans Broder Folquard Spillemand:
Huor finder mand dennem,
Der mand neffne kand.
2.
Frem da traad hun Bodild,
Helled Hogens Moder:
Mig tycktis det de Foler,
At de alle døde vaare.
3.
Drømmen kand ieg fuld vel raade,
Ieg haffuer der til forstand:
Komme i til Huenske Land,
Det skader for mangen mand.
4.
Der Herrer monne vdride,
Som Strømen den rand stride:
Der funde de den Mare quinde,
Soff under de grøne lide.
5.
Vaag op vaag op Mare minde,
Du skøne deylig Viss:
Drager ieg til Huenske Lande,
Monne ieg fordaaje mit Liff?
6.
Vend dig Helled Hogen,
Du est en Knect saa bold:
Du haffuer paa dit egit Land,
Saa mange Borge oc vold.
7.
Du drag hiem til dit egit Land,
Lad fare denne Kempe kiff:
Kommer du til din Syster,
Det kaaster dit vnge Liff.
8.
Det vaar Helled Hogen,
Oc hand sit Suerd vddrog:
Det vaar den vsle Marre MIND,
HAND Hoffuedit affhug.
9.
Nu er ieg spaad,
Nu est du blaa:
End drager ieg til Huenske Land,
Om ieg kand Børen faa.
10.
Frem da ride de Hellede tho,
De funde den Fergemands Huss:
Stat op goden Fergemand,
Oc gack her vd til oss.
11.
Hør du huad ieg siger dig,
Du før mig offuer Sund:
Ieg giffuer dig min gode Guldring,
Hand veyer vel femten pund.
12.
Haff du selff din Guldering,
Ieg maa den icke eje:
Ieg kommer aldrig i den Stad,
Ieg bær io for hannem quide.
13.
Ieg kommer aldrig i den Stad,
Ieg lider io for hende nød:
Ieg fører dig icke offuer i Dag,
Frue Grimild mig det forbød.
14.
Helled Hogen bleff saa vred,
Alt baade i Hu oc mod:
Hand hug den Fergemand hoffuedit fra,
Saa vijt da stanck hans Blod.
15.
Saa kaste hand det blodige Hoffuit,
Mit vdi Øresund:
Saa kaste hand Kroppen effter,
Hand bad dem findis ved Bund.
16.
Her Gynther oc her Gerleff,
De styret det Skib fra Land:
Der de komme paa midie Sund,
Da reiste dem Veyrit til haan.
17.
Sønder da ginge de Arher,
Vdi Folquar Spillemands Haand:
Helledt Hogen styrde met sit Skiold,
Det Skib met nød til Land.
18.
Der kaste de deris Ancker,
Alt paa den huide Sand:
Det vaar Helled Hogen,
Hand træn der først paa Land.
19.
De andre tøffuede icke lenge,
Men huer som hand kunde best:
Rystede sig mandelig,
Oc Folquard Spillemand mest.
20.
Vde da stander den Kurer,
Hand trampler paa de Tinde:
Her er kommen paa vort Land,
Tho saa stolte Ædelinge.
21.
Her er kommen paa vort Land,
Kemper oc saa modige Mend:
De ere Klædde i Jern,
Deris Heste komme springend frem.
22.
Den ene hand fører en Høg,
Der skinner Guld i hans Skiold:
Den anden fører en Fædel,
En Hertugis Søn saa bold.
23.
Ud da staar Frue Grimild,
Hun kunde vel føye sine Ord:
Hand fører ingen Fædel,
Eller tiener for Herre Bord.
24.
De ere tho friske Hellede,
Tho ædle Hertugs Børn:
De ere icke wkiende,
Wi ere tre sydskind baarn.
25.
Det vaar greffue Herr Guncelin,
Hand taler til sine Mend:
Her kommer Helled Hogen i dag,
Wi holde met hannem en Rend.
26.
Wi ville fegte met dem i dag,
Oc sla dem alle til døde:
Saa maa wi volde hans grøne Skrin,
Der til det Guld saa rød.
27.
Frue Grimild gaar sine Brødre imod,
Stor Falsk vaar der for haande:
I være vel kommen,
Foruden Helled Hogen alene.
28.
Det da melte Helled Hogen,
For inden ved den Dør:
Det vil ieg met eder voge,
Om i io ellers tør.
29.
Ud da ginge de Suerde,
Saa saare fast de sprunge:
Alle lide dem Haardeligen ilde,
Den gammel saa vel som den vnge.
30.
Sønder gick det gode Suerd,
i Folquard Spillemands Haand:
hand saa sig offuer den Dør,
hand ramte en stor Staalstang.
31.
Hand slog i det Første slag,
Vel siu saa raske Hoffmend:
In Nomine Domini sagde hand,
Nu bliffuer min Fædel kiend.
32.
Nu gaar min Fædel,
I dantze oc springe omkring:
Mig suedis aff stort Arbeyd,
Forinden min Brynie Ring.
33.
Det vaar Herr Kong Guncelin,
Hand traad til Grimild frem:
Hielp nu mod disse Hellede haarde,
Eller skillie oss aff met dem.
34.
I sla nu alle mine gode Mend,
Som ieg giffuer Brød:
I lade io icke aff,
Før Folquard ligger død.
35.
Hør du Syster Grimild,
Mig huggis saa dybe Vunder:
Du vaarst mig aldrig tro eller god,
Som ieg det nu befinder.
36.
Ieg haffuer nu vaaget,
i Dage oc Netter siu:
Ieg heffner vist min Bane:
Førend ieg mister mit Liff.
37.
Mit dyre Suerd er borte,
Oc gode Jernstang i tho:
Min Sorrig vilde ieg forglemme,
Kunde ieg Verie saa.
38.
Det suared vnge Obbe Jern,
Hand stoed hannem alt saa nær:
Ieg laaner dig mit gode Suerd,
Min Broder haffde saa kiær.
39.
Mig tyckis du est en Helled from,
Oc der til meget sterck:
Det kan ieg foruden falsk,
Alt paa din Fædelbuer mercke.
40.
Ieg tacker dig vnge Obbe Jern,
Du est en Kempe saa Rig:
Ieg oc alle mine Brødre,
Tiene dig igen wden suig.
41.
Saa hug hand Folquard,
Det hørdis saa høyt wdi Sky:
Helder vilde hand mandelig dø,
End skammelige rømme oc fly.