Den anden Vise om Frue Grimild, og hendis Brødre
8
8
1.
Det vaar stolte Frue Grimild,
Hun lader baade brygge oc blande:
Det vaar saa mangen fri Hellede,
Hun Budet effter sende.
2.
Du bed dem komme til Orlog,
du bed dem komme til Krig:
Der skal saa mangen fri Helled,
Miste sit vnge Liff.
3.
Det vaar Helled Hogens Moder,
Hun drømte saa vnderlige:
At den gode Fole styrte,
Som mand skulde hannem vdride.
4.
Den Drøm hand haffuer at sæde,
Min kiære Søn giff den giem:
Vocte dig saare din Syster,
Hun er saa falsk oc slem.
5. Det vaar Helled Hogen,
hand red frem met den Strand:
Hand fant paa den Mare viss,
Legte der paa huiden Sand.
6.
Sig mig det gode Mare,
Du est en sandsager viss:
Skal ieg slaaes paa Huenske Land,
Oc voge de Kemper met priss.
7.
Hør du Helled Hogen,
Du est en Ridder bold:
Nock saa haffuer du Lande selff,
Der til stor ære oc vold.
8.
Du haffuer baade Guld oc Sølff,
Der til baade Borge oc Feste:
Kommer du paa Huenske Land,
Det bliffuer icke for dit beste.
9.
Du haffuer Gods oc Velde,
Oc der til meget Guld rød:
Kommer du til Huen i Aar,
Du bliffuer der slagen til døde.
10.
Der vaar Hellede Hogen,
Hand vrædis ved det Ord:
Hand slog den arme Mare viss,
Falt ned til sorten Jord.
11.
Ligge du der oc huil,
Du fule oc læde Spaaquinde:
Fuld vel ved ieg at verie mig,
Oc Seyr aff Kemper vinde.
12.
De rede vden for den Port,
Ja tho saa herlige Mend:
De vaare vel kledde i Silcke,
Deris Heste ginge alt vdi spring.
13.
De sloge paa de Porte,
Det giald ind i det Slot:
Huor est du Portener,
Hui da lader du icke op.
14.
Det da melte den Portener,
Saa listelig vnder sin skind:
Ieg tør icke for min Frue,
Lade nogen Fremmet ind.
15.
Hand gick til Frue Grimild,
Spurde hende saa saa brad:
Her holder tho Riddere for vor Borg,
De bede mig strax oplade.
16.
Det da suared Frue Grimild,
Det er Folquard Spillemand:
Det er Helled Hogen,
Begge mine Brødre for sandt.
17.
Neder ginge Fruer oc Jomfruer,
De skode de Ridderis gang:
De vaare smale i midie,
Oc vel til maade Lange.
18.
Det vaar stolt Fru Grimild,
slog offuer sig Skarlagen skind:
Saa gaar hun vdi Gaarde,
Oc bad de Hellede ind.
19.
Her er low oc Borgstue Ræt,
At ingen Suerd maa drage:
Mig tyckis det saa ilde være,
Siden Kong Sigfred bleff slagen.
20.
Ieg vog da Kong Geffred,
Alt met min egen Haand:
Ieg vog oc Kong Ottelin,
Hand vaar saa sterck en Mand.
21.
Da miste ieg min Brynie god,
Der til min Ganger graa:
Udi de kalde Vinter,
Der wi for troien laa.
22.
Hun fulde hannem paa den Sal,
Til hundrede Kemper fine:
Alle stode de imod de Riddere tho,
Met dragne Suerd i Hende.
23.
Er her nogen Kempe iblant,
Som æde mit Brød:
Der tør sla min Broder,
Ieg giffuer hannem Guld saa rød.
24.
Det da hørde Folquard Spillemand,
Saa snart offuer Bordet sprang:
Hannem glide Suerd aff skede,
De Dørre aff Hengsel stanck.
25.
Der hand fick den store Staalstang,
Oc da bleff hand saa glad:
Hand slo vel femten Kemper,
Aff Mandoms styrcke oc slag.
26.
Eia sagde Folquard Spillemand,
Nu gaar min Fædel ret:
Da slog Helled Hogen,
Vel tiue i samme ferd.
27.
Det vaar stolte Fru Grimild,
Hun giorde sig saa vred:
Langt helder motte du hiemme værit,
End du til oss vdred.
28.
Her er vel hundrede Encker,
Førend du lader denne strid:
Det suared Helled Hogen,
Det haffuer du selff saa slidt.
29.
Det vaar Helled Hogen,
Hand løffte op Hielmen sin:
Ieg brender alt saa saare,
Vnder haarden Brynie min.
30.
Ieg er baade træt oc mod,
Aff ganske Hierte min:
Giffue det Gud Fader i Himmerig,
Ieg haffde it Horn met Vin.
31.
Hand strøg op sit Hielmenet,
Hand drack aff Mandeblod:
In Nomine Domini,
Vaar Heldt Hogens Ord.
32.
Nu ligge alle Grimilds Kemper,
Slagne døde til Jord:
Det haffuer Helled Hogen,
Alt met sin Broder giordt.
33.
Gud Naade dig Folquard Spillemand,
Som her hoss ligger Ljg:
Du brugte din gode Staalstang,
Oc det vaar vden suig.
34.
Vel firetiue fald der for en,
De kunde icke for hannem staa:
Dem vog hand som en Kempe,
Førre hand paa Jorden laa.
35.
Ah Hierte kiære Broder,
Wselig ieg hid reiste:
Saa kranck vaar mig i Skæben,
At ieg dig her skulde miste.
36.
Leffuer ieg enten Dag eller Nat,
Førend de gaa til ende:
Min Syster skal det gielde,
Ieg skal hende sla eller brende.
37.
Den krancke Skæben kom,
Oc slogis hun der til:
Grimild loed Kong Hogens Søn,
I Bierget suelte ihiel.