Den første Vise om Frue Grimild, oc Heldt Hogen
7
7
1.
Det vaar stolte Fru Grimild,
Hun lader Miøden blande:
Hun biuder til sig raske Riddere,
Aff alle fremmede Lande.
2.
Til Orlog oc til Krig:
Det vaar Hellede Hogen,
Forlod sit vnge Liff.
3.
Det vaar Hellede Hogen,
Hand gaar vd ved den Strand:
Fant hand der den Ferge karl,
Alt paa den huide Sand.
4.
Hør du goden Ferge karl,
Du før mig offuer Sund,
Ieg giffuer dig min gode Guldring,
Hand veyer vel femten Pund.
5.
Ieg fører dig icke offuer Sund,
Alt for dit Guld saa rød:
Kommer du til Huenilds Land,
Da bliffuer du slagen til død.
6.
Det vaar Hellede Hogen,
Hand sit Suerd vddrog:
Det vaar den wselige Fergemand,
Hand hoffuedet affhug.
7.
Hand strøg Guldringen aff sin Arm,
Hand gaff den Fergekals Viff:
Det skalt du haffue til Vennegaffue,
For Fergemands vnge Liff.
8.
Det vaar Hellede Hogen,
vancker vd met den Strand:
Fant hand paa den Hafffrue,
Som huiltis paa huiden Sand.
9.
Hel dig, hel dig, kiære Hafffrue,
Du est en kaanstig Viff:
Kommer ieg til Huenilds Land,
Kand ieg beholde mit Liff?
10.
Borge haffuer du bolde,
Oc meget Guld saa rød:
Kommer du til Huenø Land,
Der bliffuer du slagen død.
11.
Der vaar Hellede Hogen,
Saa snart sit Suerd vddrog:
Det vaar den wselige Haffrue,
Hand hende Hoffuedet fra hug.
12.
Saa tog hand det blodige Hoffuit,
Kaste det vd for Sund:
Skød hand Kroppen effter
de samledis baade paa Bund.
13.
Her Grimmer oc her Germer,
De skøde den Snecke fra Land:
Vræd saa vaar dem Veiret,
Oc sterck saa vaar dem Vand.
14.
Vræd saa vaar dem Veirit,
Oc sterck saa vaar dem Vand:
Sønder da gick goden iern Arhe,
Wdi Hellede Hogens Haand.
15.
Sønder gick stercken ierne Arhe,
I Hellede Hogens Haand:
Met tho forgylte Skiolde,
Styret de Herrer sig til Land.
16.
Der de nu Komme til Lande,
Der skiurtet de deris Suerd:
Der stod saa stolt en Jomfru,
Hun saa alt paa deris ferd.
17.
Hun vaar smal i midie,
Til maade vaar hun lang:
Kaart vaar hun i Liffue,
Hunprøffuit en Jomfru gang.
18.
De gaa dem til Nørborg,
Som Porten vaar vaan at staa:
Huor ere nu den Portener,
Som her skulde vare paa.
19.
Her da den Portener,
Som ligger til Vect oc Vern:
Viste ieg hueden i kommen vaare,
Eders Bud bar ieg saa gerne.
20.
Hid saa ere wi kommen,
Aff trinde Tyde Land:
Frue Grimmild er vor Søster,
Oc nu siger ieg dig fandt.
21.
Ind da kom den Portener,
Oc steddis hand for Bord:
Hand vaar snild i Tunge,
Hand kunde vel føye sine Ord.
22.
Hand vaar snild i Tunge,
Hand kunde vel føye sine Ord:
Her holder vden faare vor Porte,
Tho saa velbyrdige Mend.
23.
Her holder vden faare Porte,
Tho saa velbyrdige Mend:
Den ene hand fører en Fedel,
Den anden en forgylter Hielm.
24.
Hand fører ingen Fedel,
For nogen Herre løn:
Hueden de ere kommen,
De ere tho Hertuge Børn.
25.
Det vaar stolte Fru Grimild,
Hun suøber sit Hoffuit i Skind:
Saa gaar hun i Borggaard,
Hun biuder sine Brødre ind.
26.
Ville i gaa i Stuen,
Oc dricke Miød oc Vin:
En silcke Seng om i vil soffue,
Oc tuende Jomfruer mine.
27.
Det vaar stolte Frue Grimmild,
Suøber sit Hoffuit i Skind:
Saa gaar hun vdi stenstuen,
For alle sine Kemper ind.
28.
Her side i alle mine Mend,
Dricke baade Miød oc Vin:
Huo vil Helled Hogen slaa,
All kiæriste Broder min.
29.
Huo denne prjss vil forhuerffue,
Sla Helled Hogen til død:
Hand skal raade for mine Borge,
Oc drage mit Guld saa rød.
30.
Til da suared en Kempe,
En Høffding for it Land:
Den prjss vil ieg indlegge,
Foruist met denne fri Hand.
31.
Den prjss vil jeg forhuerffue,
Sla Helled Hogen til døde:
Saa skal ieg raade for dine Borge,
Oc faare dit Guld saa rød.
32.
Der til suared Folquard Spillemand,
Met sin store Jernstang:
Alt skal ieg dig mercke,
Førend du kommer her frem.
33.
Hand slog aff det første slag,
Femten Kemper de laae:
Ha ha Folquard Spillemand
Hure rører du din Fædelbue.
34.
Saa slog hand de Kemper,
Hand giorde der aff en Bro:
Oc den vaar Baade bred oc lang,
Hand giorde dem stor wro.
35.
For offuen vaare de Huder,
For neden Erther smaa:
Det volte Helled Hogen,
Hand falt der først paa.
36.
Det vor Helled Hogen,
Hand vilde igien opstaa:
Holt du nu kiære Broder,
Du veedst huad sagder vaar.
37.
Holt nu allkiæriste Broder min,
Du holt saa vel din Tro:
Det første du monne til Jorden falde,
Du vilde ret aldrig opstaa.
38.
Saa trøst vaar Helled Hogen,
Hand vilde ey rygge sine Ord:
Hand stod paa baade sine Knæ,
Der hand fick Banesaar.
39.
End vog hand tre Kemper,
De vaare icke aff de mindste:
Saa gick hand til Hammeren,
Sin Faders Skat monne finde.
40.
End vaar lycken hannem saa blid,
Hand fick den Jomfruis effn:
Det vaar stolten Huenild,
Hand afflet met hende en Søn.
41.
Rancke hede den Kempe,
Hand heffnde sin Faders Død:
Grimild qualdis aff Hungers quide,
Hoss Nidings Skat wden Brød.
42.
Saa drog hand aff Landet vd,
Til Bern i Lombardi:
Der vaar hand hoss Danske Mend,
Oc lod sin Mandom tee.
43.
Hans Moder bleff hieme igien,
Der aff fick Huen sit Naffn:
Blant Riddere oc blant Kemper,
Gaar der saa vijt aff saffn.