Om Greffue Guncelin
6
6
Huorledis hand slog Tileuentin ihiel,
Oc offuervant herr Iffuer Blaa, oc
Fick hans Syster Salenta, oc giorde
siden it merckeligt Kempe Bryllup
met hende.
1.
Det vaar Greffue Herr Guncelin,
Hand taler til Moder sin:
Ieg vil ride mig op paa Land,
Oc friste Manddom min.
Vel op førre dag,
wi komme vel offuer den Hede.
2.
Wilt du ride dig op paa Land,
Oc siger du mig saa:
Da skal ieg giffue dig Fole god,
Som mand kalder karl hin graa.
3.
Da skal ieg giffue dig Hest saa god,
Som mand kalder karl hin graa:
Aldrig tør du spende Spor om Foed,
Ey helder drage Hielm paa.
4.
Ingen Kempe tør du skøde,
Oc ingen redis fra:
Førend du møder den Kempe,
Som mand kalder Iffuer Blaa.
5.
Det vaar Greffue Herr Guncelin,
Hand rider vnder grønen lide:
Der møder hannem liden Tiluentin,
Hand bad hannem holde oc bide.
6.
Vel mødt vngen Tiluentin,
Oc huor laa du i Nat:
Ieg laa mig paa Bratensborg,
Mand hugger der Ild aff Hat.
7.
Det vaar Greffue Herr Guncelin,
Hand blickit vnder hielm hin røde:
Som mend ved liden Tiluentin,
Du taler din egen død.
8.
Det vaar Greffue Herr Guncelin,
Hand sit Suerd vddrog:
Det vaar liden Tiluentin,
Hand i stycke hug.
9.
Saa red hand til Bratensborg,
Hand stødte paa Port met skafft:
Er her nogen Kempe ind,
Som fecte tør aff mact.
10.
Det vaar Herr Iffuer Blaa,
Hand vende sig i Vester:
Hielp mig nu Alff oc Asmer Grib,
Ieg hører Kempe røst.
11.
Det vaar Herr Iffuer Blaa,
Hand saae sig vd i Øster:
Hielp mig Otthin du kand best,
Ieg hører Herr Guncelins røst.
12.
Det vaar Greffue Herr Guncelin,
Kaste Hielm offuer huiden Hals:
Det da hørde hans Moder kiær,
Offuer trende tylte Land vel.
13.
Den Frue hun vogner om Midie nat,
Oc taler hun til sin Herr:
Raade nu den øffuerste Gud,
Alt for var Søn hans Ferd.
14.
Det første Red de sammen red,
De Hellede vaare baade saa stercke:
Stack hand Herr Iffuer Blaa,
Hand dreff saa langt i Marck.
15.
Hør du Greffue her Guncelin,
Oc vilt du lade mig leffue:
Ieg haffuer mig en Festemø,
Oc den vil ieg dig giffue.
16.
Icke vil ieg din Festemø,
I Ecteskaff vil ieg leffue:
Giff mig Salenta Syster din,
Met hende lader ieg mig nøye.
17.
Saa redde de til Bryllup,
Som de kunde allermest:
De bøde der til de Kemper,
Som de kunde allerflest.
18.
De bøde Vidrich Verlandssøn,
Sterdk Tiderich vdaff Bern:
De bøde did Holger Danske,
For hand vilde stride saa gerne.
19.
De bøde Siuard Snaren Suend,
Hand skulde for Bruden ride:
Saa kom Langbeen Ridske,
Hand skulde hoss Brudgommen side.
20.
De bøde ind Mester Hildebrand,
hand bar for Bruden Bluss:
Oc hannem skulde de Kemper Tolff,
De drucke oc giorde got russ.
21.
Djd kom Folquard Spillemand,
Hannem maatte de Kemper lide:
Djd kom Kong Sigfred Horn,
Sig selff til angist oc quide.
22.
Det vaar stolte Fru Grimild,
Oc hun skulde Bruden rede:
De lode hendjs Fødder met iern beslaa,
Hendis Fingre med Staal omsmede.
23.
Der kom frem Frue Gunde Hette,
Hun bode for norden Field:
Hun drack og hun dantzet,
Det haffde saa got it held.
24.
Der kom ind Fru Brynial,
Hun skar for Bruden Mad:
Hende fulde siu smaa Terner,
Iblant de Kemper de saade.
25.
De fulde Bruden vdi Kammeret ind,
At æde der Fro kaast:
Hun aad der op fire tønder Grød,
de smagte hende allerbest.
26.
Vel sextan Oxe kroppe tog hun der til,
Oc atten Suine flycke:
Siu tønder Øll drack hun der til,
Førre hun tog til at hicke.
27.
Saa fulde de Bruden til Salen hen,
Da trudet saa fast hendis Skind:
De hugge vel femten alne aff Mur,
Førre de kunde trenge hende ind.
28.
De ledde Bruden til Brude benck,
Saa sagt de sette hende ned:
Bencken vaar aff Marmersteen,
Den reffnet i Jorden ved.
29.
De lagde for hende den beste Mad,
Hun aad oc drack icke minde:
Femten Øzen oc Ti fæde Suin,
Det tæret den Mare quinde.
30.
Det gaff den Brudgom agt,
Hand haget det icke vel:
Aldrig saa ieg vnger en Brud,
Der giorde i Fadet bedre Skel.
31.
Op da sprunge de Kemper,
Oc sammen der de rycte:
Huad helder ville wi kaste met stang,
Eller oc ridderligen fecte.
32.
De Kemper begynte Kredzen at scriffue,
Alt paa den grøne Marck:
Det giorde de den vnge Brud til ære,
Loed see der stort Hoffuerck.
33.
Den vnge Brud sprang fra Brude benck,
Hun haffde tho Hender sløffue:
Til hende sprang Langbeen Ridske,
God Eventyr monne de prøffue.
34.
Der dantzede Bord oc der dantzede Benck,
Oc Ilden fløy aff Hat:
Vd da løbe de Kemper gode,
Oc hielp nu Moder Skrat.
35.
Da begyntis en stercker Rey,
Fra Ribe oc ind til Slie:
Den mindste Kempe i Dantzen vaar,
Vaar Femten Alne vnder Knæ.
36.
Den mindste Kempe i Dantzen vaar,
Vaar lille Mimmering Tand:
Hand vaar i denne Hedenske Flock,
Den eniste Christen Mand.
Vel op førre dag,
Wi komme vel offuer den Hede.