Til min lille Ida
(Med en Vandkande, efter hendes Sygdom i 1834)
(Med en Vandkande, efter hendes Sygdom i 1834)
Min elskte Ida!
Tag den lille Kande,
Fyld den med Vand og gaa i Haven ud!
Hver lille Blomst, som smægter, skal Du vande!
Du takker i Symbolet bedst din Gud!
Du har vel glemt det alt, Du lille Engel!
Saa let som vandet Blomst har glemt sin Nöd,
At nys du böiede din Blomsterstengel,
Og blegnede som Rosen i sin Död!
Men tag din Kande! Bring, i Leeg forborgen
Og ubevidst, din Tak til Blomstens Gud,
Da skal Du see, at Blomsten staaer imorgen
Forfrisket som du selv med nye Skud. —
Og naar engang — endnu forstaaer Du ikke,
Hvad Fa’er Dig skriver i sit lille Digt, —
Men naar engang med Dug i dine Blikke
Du finder det i Skuffen mellem Sligt,
Da lad den Taare, som vil stille rinde,
Imens Du fletter Krandsen i dit Haar,
Lig Duggen falde fra Dit Barndomsminde
Paa hver en Blomst, som smægter, hvor Du gaaer!