Til Chr. Holten
(Med en Tegning fra Ischia)
(Med en Tegning fra Ischia)
Fra den skiönneste blandt Stæder,
Fra Parthenope, vi vandre,
Næsten svimle, med hverandre,
I en sydlig Himmels Glæder!
Skiönt sig bugter Middelhavet
Nede paa den venstre Side,
Hvor hver Hytte er begavet,
Af den gyldne Hesperide!
Blaaligt toner hist paa Bölger
Capri’s Drage mod Azuren,
Og sin störste Ynde dölger
Ikke længer nu Naturen.
Baaden gynger, Cithren klinger
Til de danske Melodier,
Medens Glædens Harmonier
Fylde Seilets lette Vinger.
Hvo kan længes efter Landet?
Söen er saa blid som Himlen,
Og i gyldne Bölgers Vrimlen
Stiger Ischia op af Vandet!
Det er Aphrodites Födsel! —
Til den Skiönnes Purpurleie
Jorden gav sit bedste Eie,
Og Naturen var lidt ödsel!
Husker Du! fra Sentinella
Red vi over Lavastene,
Pynted hver sin Sommarella
Rigeligt med Myrthegrene?
Rundt i Kreds sig Veien hæver
Langs om Öens steile Kyster,
Indtil höit, hvor Hiertet bæver
Ved et Syn, som det forlyster!
Hvilke Dage! — Længslen döer!
Elskte Danmark! Du tilgive!
Evig tro jeg Dig skal blive; —
Men paa Ischia Længslen döer!
Paa en Ö i Luftens Vover
Laae vi ved hinandens Side,
Medens Öiet sögte over
Mod Neapel i det Vide! —
Elskte Ven! syv Somre svandt,
Siden der vi sammen vandred,
Meget har sig alt forandret —
Gud skee Tak! vi begge vandt!
Hvad er Ischias Myrtheskove
Mod en Myrthe dog som min?
Hvad er Sydens Azurvove
Mod en Azur dog som din?
Hvad er Capris lyse Höie,
Hvad er Epomenos Tind
Vel mod Lai’s, mod Ida’s Öie,
Mod din lille Justes Kind?
Der er Hesperidens Have!
Der er Himlenes Azur!
Den, som Gud vil rigt begave,
Sætter han i slig Natur!