Til Thorvaldsen(Ved Efterretningen om, at Skibet, som förte hans Venus til England, var strandet.)Det Æble, som blev givet Aphrodite I Skiönheds Striden, kastede den Hulde, Stolt af sin Seir, i Jordens Kunstner-Midte,At, andengang til Priis, det lönne skulde Det Kunstværk, som om hendes Skiönheds Seier Gav Verden först en Anelse tilfulde! —Nys saae jeg, Kunstner! at din Venus eier I trinde Haand, saa kosteligt begavet, Hint Æble, som al Jordens Glands opveier! —Tro derfor ei, din Venus er begravet I hviden Skum paa Veien til sin Britte! — Snart stiger andengang hun frem af Havet,En Anadyomene Aphrodite!