Til den förste Svale.
(Ved Efterretningen om en Broders Död i Ostindien.)
(Ved Efterretningen om en Broders Död i Ostindien.)
Saae Du, letbevingte lille Svale!
Da Du over Indus’ Bredder flöi,
I de skiönne, palmekrandste Dale
Intetsteds min Broders Askehöi?
Siig mig! siig mig! saae Du ei, Du Lille!
Der hvor södt i tusind Blomsters Lugt
Palmen tynges af sin gyldne Frugt,
Noget Sted for ham en Taare trille?
Flyv tilbage! did, hvor Solen brændte
Nordens Bögeskud i Sydens Leer!
Du, det sidste Suk, som hid han sendte,
Hyllet ind i Sorgens mörke Fiær!
Nyligt Komne! flyv med Iil tilbage,
Sæt Dig paa hans Grav med stille Kluk,
Bring ham disse taaresvangre Suk,
Og lad Graven ikke uden Klage!