Lille Ida til sin Moder
(Med to Ketser til et Fiederboldtspil, bundne som Vinger paa Ryggen.)
(Med to Ketser til et Fiederboldtspil, bundne som Vinger paa Ryggen.)
Fra Himlens Sale jeg flöi herned
Til Jordens Land,
At frydes ved trofast Kiærlighed
Mellem Qvinde og Mand!
Vel græd de deroppe, da bort jeg foer;
Det var en Gru!
Men her er det bedre hos Dig, o Mo’er!
Her bliver jeg nu!
I fire Maaneder var det min Lyst,
Ved Nat, ved Dag
At suge den söde Mælk af dit Bryst
I lange Drag,
At ligge saa lang, som jeg er, paa din Arm,
Ved Ranglens Klang,
Og varme min Næse imod din Barm,
Og at höre din Sang!
Tro mig! jeg bliver vel engang stor,
Da skal min Arm
Dig vugge igien, Du söde Mo’er!
Ved den ömmeste Barm!
Da skal jeg synge din Yndlingssang,
Saa tidt Du vil,
Og frede dit Bryst mod al den Trang,
Som der er til!
Vel græd jeg strax, da jeg kom herned,
Men jeg kiendte Dig ei!
Nu bytter jeg ikke for Alt, hvad jeg veed
O nei! o nei!
Tag derfor, Du söde Moder! din Sax!
Klip Vingen lös!
Saa bliver den lille Engel strax
Din egen Tös!
Men hvad jeg forresten har bragt Dig ned
Fra Himlens Land,
Det skal Du nok faae for din Kjærlighed,
Saasnart jeg kan!