Her er jeg igien
I den skiönne Natur!
Fra det snevre Buur
Er jeg flygtet herhen!
Her er herligt og godt!
O hvor grönt og hvor blaat!
Men hvor mon de Andre vel ere?
Her var det! ja her!
At jeg hopped og sprang
Og saa lysteligt sang!
Men saa kom de mig nær,
Og saa tog de mig med,
Skiöndt jeg bad dem og græd —
Men hvor mon de Andre kan være?
Og de satte mig ind
I saa gyldent et Buur!
Men til Dig, o Natur!
Stod dog ene mit Sind!
Derfor længtes jeg saa
Efter Himmelens Blaa! —
Men underligt, hvor de kan være!
Ak, en Pige saa spæd
Var mig kiærlig og god;
Hun det ene forstod,
Naar jeg sang eller græd.
Paa en Finger jeg sad
Og der fik jeg min Mad —
Men hvor mon de Alle dog ere?
Men, altsom jeg der
Saa lysteligt sang,
Jeg fra Fingren mig svang —
Og see, nu er jeg her!
Thi hurtig jeg flöi
Over Byen saa höi —
Men hvor mon de Alle kan være?
At jeg flöi min Vei,
Det var dog ikke ret —
Det var virkelig slet! —
Thi hvor græd hun dog ei!
Men her er saa godt!
O hvor grönt! O hvor blaat!
Men hvor kan I alle dog være?
Fra Qvist og til Qvist!
Er I fiernt eller nær,
Er I her eller der,
Jeg finder jer vist!
O, svar mig! Pipi!
Her er jeg! hvor er I?
Hvor finder jeg dog mine Kiære?