Jeg sögte saa bange, jeg sögte med Graad
Min Længsels Stierne.
Kinden var mig tidt gruelig vaad,
Naar jeg saae i det Fierne.
Thi vandrede jeg ad eensom Vei
Saa tidt, saa gierne!
Men hvad jeg sögte, det fandt jeg ei; —
Det var i det Fierne.
Men en Nat, saa mod, saa blöd i Sind
Gik jeg ud i det Fierne,
Da saae jeg en straalende Glands paa min Kind
Den var som en Stierne;
Da saae jeg igiennem min Længselsgraad
Min klareste Stierne!
Siden den Tid ofte min Kind er vaad,
Og jeg græder saa gierne!