Troer Du, det er Graad paa Kinde,
Troer Du, det er Taarer bange,
Som fra Kildens dybe Gange
Ud igiennem Vældet rinde?
Troer Du, det er Suk, som lyder,
Naar den klare Boble falder?
— Nei! i Livets Rosenalder
Sangen tidt som Suk udbryder.
Det er Sang! Du hulde Digter!
Det er Sang! Du ömme Pige!
Stig kun ned med ham tillige;
Kildens Mö har söde Pligter!
Mens I Eders Kys mon blande
Paa mit mosbegroede Sæde,
Vil jeg risle lydt og quæde
Sværmerisk med mine Vande!