Anden Act
Borghaven.
Borghaven.
(Fuldmaanen skinner klart over Træer op; Buske.)
Adela.
(kommer vankende).
Nei! nei! det er ei muligt! — Adelbert
Kan ikke være trolös, kan ei svigte,
Kan ikke glemme mig! — Jeg troer det ei!
Hvorledes kunde Himlens Maanelue
Saaledes elskovsvarme dette Hierte, —
Hvor kunde Nattens tusindfoldig Lys
Saa södt berolige mit piinte Bryst,
Hvis ei endnu jeg var hans Siæls Udkaarne?
Og maatte da ei Alnaturen reise
Sig frygteligt og kæmpe med sig selv? —
Hvor kunde Blomsten tryg sit Bæger lukke?
Hvor kunde Fuglen sove ind paa Qvist? —
Nei! denne trygge Rolighed omkring mig
Bedrager ei! Han elsker mig endnu!
(med Blikket til Himlen)
Da lyse Aftenstierne! Længslers Tröst!
Mit tause Haab! Min Kiærligheds Kiærminde!
Dig saae han kun, da nævnte han mit Navn! —
”Tænk flittigt paa mig, elskede Adela!
See ofte op til denne klare Stierne,
Da skal mit Længselsblik Dig möde der!”
Saa trösted han mig, da min Afskedstaare
Ei længer kunde skiule sig i Öiet,
Og Du just röbed Glandsen paa min Kind.
Tak være dig! han nævnede mit Navn,
Han kom ihu det söde Sværmeri!
Han har ei glemt — han kan mig ikke glemme!
Jeg veed det vist! Han elsker mig endnu! —
(Musikken fra Borgen lyder stöiende giennem Haven.)
Hvad vil nu denne vilde Lyd fra Borgen? —
Hvi vil Man dog forstyrre mig min Fred? —
Nu sidder han deroppe! — Guldpokalen
Gaaer flittigt rundt! O glem, o glem mig ei!
Drik ikke Glemsel af det lumske Bæger,
Hver Draabe vil forgifte Dig din Ro! —
Jeg er dog ret ulykkelig, jeg Arme! —
O, Adelbert! min Adelbert! saa hör mig!
Husk hvad Du svoer og svigt dog ei din Mö!
(Hun synker ned paa en Græsbænk.)
Wolf og Marquard.
Marquard.
Mig ændser han slet ikke meer, Hr. Foged!
Wolf.
Og jeg har præket nok for döve Ören!
Wolf.
Jeg sagde til ham, at det tyktes mig
Forunderligt, at her han vilde töve,
Da dog han har en Brud paa Weissenfels.
Kan I saa giette vel, hvad Svar han gav mig?
”Een, Marquard! der; — men een foruden her!
Hvor kan man længes efter, eller tænke paa
Den ene, naar saa nær man er den anden?”
Wolf.
Ved Nattetid gaaer Diævlen, siger man,
Omkring og blæser Mennesker af Skindet
Og kryber selv deri! — Saa maa det være! —
Marquard.
Ihvad jeg sagde til ham, altid lo han;
Jeg frygter næstendeels for hans Forstand.
Jeg vilde netop til at lyve for ham,
At Flinkebeen var bleven halt paa Stalden;
Saa tog han mig i Skuldren, spurgte mig:
”Naar est du födt?” Jeg svarede som sandt.
”En fire Ugers Tid för Fastelavn.”
Saa skulde I kun seet, hvor han begyndte
At lee mig ud, fordi jeg svar’de saa.
Han sagde: ”Fastelavn var en Comet,
Som plumper tvertigiennem Aarets Löb
Og kiendes kun paa Riset,” og saa vidre!
Wolf.
Ja, Marquard! Eet vil jeg endnu dog pröve paa,
Det Allersidste, for at frelse ham.
Jeg havde alt lagt mig til Ro paa Sengen;
Men jeg fandt hverken Hvile eller Sövn! —
Jeg fik et Indfald, — maaskee ei forgieves!
Det vil jeg pröve nu. — Paa Gaarden troer man,
At hendes Faer, den gamle Rödskiæg spöger
Os altid rider Muren om ved Midnat.
Den dumme Lögn, den burde være Sandhed.
Marquard.
Hvad har I for? —
Wolf.
Kom, lad os söge Claus!
Tre Vidner tænker jeg er Tiltro voxen.
Og Claus maa være med; thi han har Ord for,
At være ret et ærligt Skrog paa Gaarden!
Marquard.
Man kommer hid med Fakler, troer jeg!
Wolf.
Stille!
Marquard.
Og med Musik! —
Wolf.
De komme ret beleiligt!
Fölg du med mig! Der er ei langt til Midnat;
Saa kommer jeg med min Historie! —
(De gaae.)
Adela.
(alene).
Nu svigt mig ikke, du min gode Engel!
Vær hos mig med vidunderlige Kræfter,
Nu giælder det, at kunne lide taus.
Og slukkes da den Gnist af Haab, som endnu
Mangfoldiggiör min Qual, da lad mig synke
Ned i din Favn, du moderlige Jord!
Da slynger jer tæt om mig, grönne Qviste!
Med Rosmarin og med Cypres i Somren,
Og skiul med mig en Elskers Trolöshed!
Lad ei den nidske Höst afpille Lövet,
Som skiuler mig og freder om min Grav,
For Vinteren, den blege, Dödens Moder,
Har vævet mig et Jordeliin af Lillier!
(Hun skiuler sig, idet Musikken nærmer sig).
Kunigunde og Adelbert (træde ind med Fölge. Musik og Fakkelskin).
Adelbert.
Jeg takker Eder ret for denne Aften!
Just ei saa meget for det skiönne Maaltid,
Som for den Tid, I skienker mig bag efter. —
Skiöndt ei jeg frygter for den Dag imorgen,
Saa er jo dog min Lykke endnu skiult.
Og tungt det var, at vandre brat i Döden,
Og selv endnu ei kiende ret tilfulde
Den höie Pris, hvorfor man vover Livet!
Thi Rygtet troer jeg ikke paa, min Fröken!
Vel har man vidt og bredt fortalt mig meget
Om Eders Skiönhed, Ædelsind med mere;
Jeg sværger jer, det lokkede mig ei!—
— En herlig Aften, klar som selve Dagen!
Hvor vil den næste Morgen blive skiön! —
Kunigunde.
Saa stolt en Ligegyldighed, min ædle Ridder!
Imod den Fare, som jer forestaaer,
Er just ei meget smigrende for mig!
I troer maaskee, at være ret galant? —
Jeg sværger jer, I er det intet mindre!
Nær maa jeg tro, I ringeagter mig.
Og frygter ei, I taber meer end Livet? —
Den höie Priis, I talte om, er dog
Vel sagtens Önsket værdt! —
Adelbert.
Ja! sandeligt!
Men Haabet var mit Önske altid voxen,
Og Lykken er en Svoger af mit Haab!
Kunigunde.
Saa troer I da, at Nogen, uden Haab
Om Frelse först, og siden om min Haand,
Har vovet det, som ogsaa I vil vove? —
Og I er nu den Trettende, Hr. Ridder! —
Adelbert.
Saa er jo Æren tretten Gange större
At vinde nu, end om jeg var den Förste!
Jo större Æren er, desstörre Modet,
Og aldrig saae jeg Modet bukke under!
Kunigunde.
Men dermed er dog Alt jo ikke vundet!
Jeg vil nu tro, at Eders Mod maaskee
Kan giöre meget for at frelse Eder;
Men med jert Liv er Alt jo ikke vundet!
I synes ei at strække Haabet længer,
End til den Stund, I slipper vel fra Faren! —
Det stemmer ei med Eders stolte Tryghed;
Thi, hvis I var saa sikker, som I synes,
Da stod I vel som Beiler for mit Aasyn. —
Jeg nægter ei, I har fortörnet mig! —
Dog — Seire, vundne let blandt svage Piger,
Har giort jer overmodig! — Det er Sagen! —
Adelbert.
Som Gave er mig Kiærligheden Intet!
Jeg vil fortiene, vinde den ved Daad!
Tidt saae jeg Elskov, som Tyran at böie
Den braveste til Jorden for en Mö!
Hvad er da dette Væsen, som de elske? —
Mon noget bedre, större, mere kraftfuldt,
End Manden selv? — Det er foragteligt!
Kunigunde.
Dog er jo ikke alle Qvinder svage!
Jeg kiender den, saa dierv som nogen Mand!
Adelbert.
Jeg lider södt i hine Fortids Fabler,
Naar Beileren nedslaaer en giftig Drage
Og, oversprudlet af dens Edderblod,
Befrier Bruden af det mugne Taarnhul! —
Kunigunde.
Jeg bar jer lagt en Lindorm om min Borg!
Adelbert.
(med dyb Alvor).
Ved St. Georg! Jeg skal Uhyret ramme!
Kunigunde.
Og, hvis det skeer, da vorder Bruden Eders!
Adelbert.
(seer til Himlen).
O favre Stierne! Ja det skee!
Adela.
(afsides).
O, vee mig!
Wolf.
(styrter ind i störste Forfærdelse).
O, gruelige Rædselssyn!
Kunigunde.
Hvad er det?
Hvad vil I her? (afsides) Ha! at han skulde komme!
Adelbert.
Du skiælver, Wolf! — Naar saae jeg dig at skiælve?
Kunigunde.
Er det af Iver i jert dovne Kald,
At Sövnlöshed nu jager jer fra Leiet? —
Wolf.
Jeg skulde svare Eder, som jeg burde, Fröken!
Hvis kun ei nu mit Sinds Forfærdelse,
Brat havde dödet Ordet paa min Læbe!
Kunigunde.
Saa ti og gaa!
Wolf.
Jeg bringer Eder Budskab,
Forfærdeligt og rædselfuldt at höre!
Jeg bringer jer et Budskab fra de Döde!
Kunigunde.
Til Borgestuen, fort, med jeres Drömme!
(Claus og Marquard komme.)
Wolf.
Nei, Fröken! nei! der kommer Claus med Svenden;
De vidne skal, at det ei var en Dröm!
Kunigunde.
Saa kom da frem med dette Hiernespind!
En Daares Snak skal os forkorte Tiden!
Saa tal! Den Sag er vel ei værd at giemmes!
Wolf.
Saa gammel er jeg, at jeg maaskee burde
Nu spilde jer det kostelige Morskab
Og tie quær; dog vover jeg det ei!
Thi jeg har Tro til Aanders Virkning paa Os,
Og Eders Fa’er er ei at spöge med!
Seer I! — da först jeg kom til denne Borg,
Fortalte man mig underlige Ting!
Man sagde mig, at det var ikke rigtigt
Hist omme bag den rædselfulde Muur!
Kunigunde.
(afbryder med Heftighed).
Nu atter med den dumme Overtro!
Jeg har jer sagt, jeg lider ei den Sladder!
Hvad er der da? Troer I at skræmme mig?
Wolf.
Saa langt fra mig, at Sligt jeg skulde tro,
At jeg er vis paa Eders Skoggerlatter,
Naar hvert et Haar faaer reist sig paa mit Hoved! —
Jeg stod i Gaarden, — smögede min Pibe
Og tal’de Dit og Dat med Svenden her.
Det lakked hen ad Midnat just! — Fuldmaanen
Stod dödningbleg paa Himlen, — just paa det Sted
Hvor, mellem Stalden og Capellets Taarne,
Man seer et Stykke af den gamle Ringmuur.
Jeg nægter ei, jeg saae derhen med Gysen;
Det er just der, hvor Muren er som svagest,
Og hvor saa mangen blev sit Daarskabs Offer.
Da saae vi begge To — jeg lyver ei,
Ei heller mig bedrog mit Syn; thi Claus,
Som var bag Stalden just paa samme Tid,
Kom styrtende hen til Os, heel forfærdet! —
Adelbert.
Nu — ligefrem! hvad saae I da? Saa tal!
Wolf.
Först red en Ridder frem paa kridhvid Ganger,
Höit oppe paa det Överste af Muren,
Ret gruelig i Maanens gustne Skin.
Hans Hoved laa ham blodigt ned paa Skuldren,
Og om hans Nakke hang en knuset Hielm!
Langsomt og ret forsigtigt Hesten flytted
Usikker Foden blandt de löse Stene.
Men, da han kom ret midtveis, saa at Maanen
Stod lige bag ham, blev han ravnesort
Og styrted’ med det samme ned i Dybet! —
Saa kom en Anden, ligerviis en Tredie,
En Fierde og en Femte, indtil Tolv!
Kunigunde.
Hvi kommer I til mig, som om jeg mægted
At skaffe Siælene i Graven Ro!
Saa lad dem ride da, hvis saa det er,
Og lide tusindfold for deres Kaadhed!
Det gaaer mig ikke an! Hvi kom de hid?
Jeg lod dem ikke kalde! — — Ti og gaa!
Wolf.
End har jeg ei mit Budskab Eder rögtet!
Jeg laa vist qualt i Sengen för imorgen,
Hvis jeg fortaug det! — I maa höre mig!
Adelbert.
(til Kunigunde).
Hvi vil I agte paa slig daarlig Tale!
Det er kun Overtro! Hvor höist naturligt,
At saadant Ord kan gaa om saadant Sted!
Lad ham fortælle fort — jeg beder Eder!
Det morer mig at höre Eventyr!
Wolf.
Tilsidst — nu spar jer Smilken til imorgen! —
Kom der en gammel Herre paa sin Skimmel —
Claus siger, at det var jer salig Fader!
Dog, hvad hans Salighed betræffer, troer jeg ei,
At han er just blandt Erkeenglene.
Thi om hans hule Kiæver brændte Flammer
Som var det Skiægget, og den nögne Isse
Var sönderknust og fuld af levret Blod.
Krumrygget sad han der, — med udstrakt Arm
Han vinked Os, og med de visne Öine
Han stirrede, — vidtsperret Munden stod!
Han vilde tale, men han kunde ikke,
Og dobbel blev hans Qual med Tungens Lamhed.
Da greb han som fortvivlet til Gebærden,
Slog imod Muren med sit brede Sværd,
Som om han vilde styrte den ved Slaget.
Da goel en Hane just i Bryggerset.
Vildt stirred Skimlen, fnös og sprudled Funker,
Og Hingst og Mand nedstyrtede i Dybet.
Da hörte vi en Larm, ret som om Muren
Var styrtet efter, og vi undredes,
Da end vi saae den staae saa kold og rolig!
Kunigunde.
Gaa! siger jeg! kom aldrig for mit Öie!
Jeg hader dig!
Wolf.
Nu har jeg meldt jer det!
(Gaaer.)
Kunigunde.
(fatter sig af sin Forfærdelse).
Hvi tier Hornet, mine Jægere? — (Vild Jagtmusik)
(til Adelbert)
Jeg lider ei den stille Aftens Taushed!
Naturen er saa gusten, ret som Döden,
Og Maanen hiælper til, saa godt den kan!
(De sætte sig paa en Bænk.)
Adelbert.
En herlig Jagtmusik! I ynder Jagten?
Kunigunde.
I spörger mig, Hr. Ridder! i en Tone,
Saa at jeg næsten, hvis jeg kunde tro det,
Maa slutte, at I selv ei elsker den!
Adelbert.
I giör mig Uret! Sagtens pröver jeg
Langtheller Styrke med min Ligemand.
Dog smigrer det jo vor Forfæng’lighed,
At overgaa den Hurtigste i Löbet,
Den Snildeste i Klogskab og den Stærke
I overlegen Mandighed og Kraft! —
Da föler man sig ret et Menneske,
Naar man med blodig Daggert giver Dödssaar
Og ændser ei, og röres endnu mindre
Ved Dyrets raagtesfose Gisp og Stönnen! —
Kunigunde.
Og al den vilde Raaben, Hundeglammet,
Og Hornet, som udbreder Skræk og Rædsel —
Ret som en Ström, der bryder Dæmningen
Og river Alting med sig i sin Brusen!
Adelbert.
Ja! det er sandt! Dog er det selsomt nok,
At samme Instrument, der nyligt löd,
Som om det var til Oprör mod Naturen,
Kan med en mildere og mere rolig
Behandling röre Hierterne saa dybt! —
Et Billed kun paa Mennesket, min Fröken!
Kunigunde (tier).
Adelbert.
Hvi bliver I saa tankefuld, min Skiönne?
Den Sag med Fogden kan I end ei glemme! —
Kunigunde.
Den Sag mig rörer ei! Dog maa jeg tilstaa —
— Hvi skal jeg dölge det, min elskte Ven? —
En anden Kummer ruger paa mit Hierte,
En anden Sorg, — at tabe ogsaa dig!
Alt længe kied af Borgens Eensomhed, —
Hvi skal jeg det dig længer end fordölge? —
Er jeg alt overvunden af din ædle Stolthed!
Du skal ei blöde bag den skumle Muur!
Jeg vil min Faders Aske ei forstyrre;
Ei offre paa hans Gravhöi mere Blod! —
Hvi skulde Du, en kiæk og hövisk Herre,
Ved dyre Tærningkast paa Gravens Rand
Aftrodse mig —
Adelbert.
(hurtig).
Jeg beder Eder, Skiönne!
Imorgen tale vi om denne Sag!
Kunigunde.
I skal ei vove Livet for min Haand!
Adelbert.
Jeg kan dog ikke tro, det er Jer Mening,
At I den Eed, som kosted mange Livet,
Vil bryde nu! — Jeg har Jer misforstaaet?
Kunigunde.
Dog troer jeg fast, det er min Faders Villie
Adelbert.
Jer Fader kan ei löse Eder derfra!
Og maatte ei hin Lögn til Sandhed blive,
Og Eders Löftes Offre reise sig,
At kræve Jer til Regnskab, hvis I bröd nu?
Kunigunde.
I kom herhid, for at beskæmme mig! —
Adelbert.
Jeg sagde Eder, Æren har mig kaldet!
Hvis jeg bestaaer, da först I vorder min! —
Kunigunde.
(heftig).
Og, hvis I vover det, I vorder Dödsens!
Saa tro mig dog, der er ei Frelse mulig!
Hvad kan jeg meer, end ville redde Eder! —
Adelbert.
Jeg stoler paa min vakkre Flinkebeen!
Nu skaan mig for iaften, ædle Dame!
Imorgen vover jeg — og, hvis jeg vinder,
Saa skal I höre om min Kiærlighed!
Undskyld mig nu, at jeg forlader Eder!
Snart blusser min Herold paa Östens Bierge!
Jeg maa besöge Flinkebeen paa Stalden,
Og byder Jer: God rolig Nat, min Skiönne! —
(Gaaer hurtigt bort.)
Kunigunde.
(stirrer længe efter ham).
— Forlade mig for at besöge Stalden! —
Kom hid, I sultne Ravne! han er Eders!
Hvi skulde jeg forholde Eder ham?
Ja! pral du kun og triumpheer du nu!
Imorgen er dit Overmod tilende,
Da kanst Du spöge med de andre Tolv!
Jeg Daarlige! som glemte saa mig selv! —
Hvad agter jeg den Stoltes Kiærlighed? —
— Jeg elsker ham dog ei! Han er mig
Af intet Værd, — heel ubetydelig! — —
Ja! glemme ham! det vil jeg — og det kan jeg!
Hvi skulde jeg ei kunne glemme ham? —
— Han er den förste, som jeg önskte frelst! —
Ja! staaer ham bi, I Mörkets skiulte Magter!
Og bring mig ham imorgen for min Fod!
Kun lidet skal ham Livets Frelse baade;
Thi selv bag Seiren skal han trygle Naade! —
(Gaaer bort, Fölget bagefter.)
Adela
(alene, træder frem fra Buskene).
Ja! ja! det vil jeg! Fast er det besluttet!
Jeg fölger ham, som Hunden fölger tro
Sin Herre, selv naar han ei agter paa det,
Af Troskab ene, ei for Herrens Skyld! —
Saatidt Du kaldte mig en modig Pige,
Naar jeg min Ganger tumled uforfærdet —
Nu skal jeg vise Dig din Piges Mod!
Jeg fölger Dig! Jeg dele vil din Fare!
Din Frelse eller Döden, Adelbert!
Hvad Du tör vove, vover jeg saa trygt,
Thi lidet vover jeg, er Du mig utro! —
— Dog er jo Frelsen mulig! Hvis han frelses —
— Det er dog muligt, var han end den förste,
At han bestaaer i denne Leeg med Döden, —
Da, hör min Bön, barmhiertige Gudsmoder!
Da lad en Engel ogsaa frelse mig,
Og lad mig giennem Tvivl og Dödens Fare
Hans Troskab og hans Kiærlighed bevare!
(Gaaer.)