Til Gerner
Den 5 Julii 1785.
Den 5 Julii 1785.
Philosophens sande Hæder
Er at fremme Brødres Gavn,
Og hans Siels forborgne Glæder
Meer end tomme Hæders Navn;
Stolthed hvidsler giftig Smiger,
Kryber lumsk mod Tronen hen,
Ærens Mand ei Hæder tigger,
Thi han vil fortiene den.
Herligt lyder Folkets Stemme,
Naar det kalder ham sin Ven;
Thi blot for dets Held at fremme
Svandt hans beste Dage hen!
Stolthed skielver feig tilbage
Ved den slet anvendte Tid;
Men den Viises brugte Dage
Giør ham selv den sidste blid.
Gerner! mellem Dine Dage
Er os denne dyrebar.
Folkets Røst skal høit gientage
Hvad Dig Venskab nynnet har!
Længe Brødres Held Du fremme!
Viisdoms, Dyds og Brødres Ven,
Gid Din Hæder maae bestemme
Hver, som ei vil føle den!