O Marina! naar i Kys min Sjæl
Sammenbrændende paa dine Læber,
Stedse bryndigt, stedse nøjet klæber
Ved Henrykkelsens bundløse Vals:
Da ei meere Tidens lave Træl,
Krybende, jeg Støvets Lænker slæber,
Herligt, i Apotheose, stræber
Jeg med Digterflugt til Guders Hæld.
Aand og Hjerte, Attraa, Id og Tanke,
Mine Dages Kjede, Leed for Leed,
Din Tilbeder ved din Barm du sanke!
Saa du drage mig af Selvheds Skranke
Over i din Guddomsherlighed
Og i dig, fortæret, jeg gaae ned!