Og i min Hierne
Et Möllehiul gaaer,
De surrende Qværne
Male Sol og Stierne,
Det Nære og Fierne
Til Splinter og Skaar.
Hvor Elvene bruse
Af bristende Sluse
Mens Steenene knuse! —
Mit Hoved svulmer op
Til Biergenes Top,
Og derinde, derinde
Tiden er omme,
Og Tingene svinde
I det bundlöse Tomme.
O Hoved! mit Hoved!
Med Svimmel troelovet!
Naar er det ude?
Naar faaer du Roe?
Paa en Græstörvpude
I Dödningens Boe! — —
Hvad er det som saare
I mit Indre græder?
Med Suk og Taare,
I Sörgeklæder,
Der sidder min Moder.
Hvad isnende Haand
I mit Indvold roder?
O skaan mig! skaan!
Tyst! der er min Broder,
Han söger sin Moder.
Hvo mig beskiermer!
Haanden sig nærmer
Og trykker, hu!
Mit Hierte itu!
O Hierte! mit Hierte!
Troelovet med Smerte!
Naar endes min Qvide,
Naar faaer jeg Roe?
Kun naar i min Side
Gravormene boe! — —
Op, Sphærer, begynder
Kun Svimmeldandsen!
Jeg skynder mig, skynder
Med Valmuekrandsen,
Saa! Dandser i Ring
Omkring — kring — kring.
Meer Strengeleeg,
Du sövnige Gamle
Med det iisgraae Skiæg!
Dine Fingre kun
I Strengene famle.
Lad Tiden ei dryppe!
Æoner du hyppe
I eet Secund!
Naar alt gaar itu;
Og för med nu,
Og fiern med nær
Foreenet er,
Naar styrtende Himmel
Og lössluppen Jord
Sig blande i Svimmel,
Og det lille Noer
Bedövelse, mat
Indslumrer derinde
I Alhvirvelvuggen,
Mens den blinde
Oldemoder Nat
Sidder derved
Og fortæller Eventyr
For den gamle Evighed — —
O Hoved! mit Hoved!
Med Svimmel troelovet!
Naar er det ude?
Naar faaer du Roe?
Paa en Græstörvpude
I Dödningens Boe!