Monomani(En Arabesk.)Jeg er gal.Men jeg kender mit Vanvid,Dets Ophav og dets Væsen.Jeg er gal, og nu vil jeg synge;Men jeg véd, jeg er stum,Og at Strængene, jeg slaar,Er Jærnstængerne for min Celle.— Jeg synger det frem altsammen,Og det kommer i Klang og Farve:Men den smilende VogterSer kun mine Læber bevæges,Mine Fingre famle.Saa let, saa begejstrende letGaar min Elskedes DansSom Libellernes FlugtOver de brunlige Sivtoppe.Og som Løvet, der falder i spejlklare Sø,Faar Vandet til at vuggeI voksende Kredse og falde igenLøvets eget vuggende Fald,Saa følte hver, der skued min Elskedes Dans,Sig forunderlig letOg aned ukendt HarmoniI sin egen Gang. —Men ve! hendes Fodtrin høres tungt,Rytmerne vakle,Lemmerne stivne —Der faldt Tynge over Alle,Men jeg blev Sten.O jeg hader Rytmer,Jeg elsker det, der hviler i Usikkerhed,Mest hader jeg Stormens sikre Flugt,Mest elsker jeg Taagen.O! ser I det! ser I det!Mit Paradis kommer:Over det hvide SandLigger Taagen tæt;Saa mat, saa dødt og glansløst,Saa afsindigt uforstaaeligtSkvulper Havet;Som Skyggen af en LueFlammer den takkede KlintMørkt, gennem Taagens Røghvirvler.For mig lurer det glatte, glatte Sand,Bag mig gabe mine Fodtrin i Sand,Mine svindende Kræfters GraveI en lang, lang lige Linje.Du lille Verden, som Taagen begrænser,Til din Midte naa’ mine Skridt.Bag mig er smaa VerdenerFulde af mine Fjed.Men paa hin Fangemurs anden SideLigger en Verden, jeg ej har set og ej har traadt,Og i den gaar nu Døden,Og ved Muren vil han møde mig.Men jeg vil ikke vide det,Thi mit skuffende BlikFlytter den ved hvert Fjed,Og naar Døden naa’r mig ved MurenOg kaster mig til Jorden,Vil jeg tro, mine Fodtrin stanseI en ny Verdens Midte. . . .O hvor mat jeg er, saa salig mat!Og! Havet skvulper,Klinten vakler,Og Taagen .. ve! ve! Taagen flygterFor Stormens faste Vingeslag!Klinten staar fast,Havet faar Glans,Og op op ned, op op nedVugger det i kraftige Vover!Og Stormen er Guds Tanke,Hans stærke klare Tanke,Og det er mig, den vil,I Styrkes og KlarhedsDobbelte Rædsel!Men jeg vil ikke Døden, vil jeg!Min Sjæl skal skælve bortSom en Hules forvirrede Ekko,Og han vil, han vil drage den til sigI et stærkt, fuldt tonende Drøn! . .O klinger, mine Strænge, klingerRallende og raslende! —Strænge, Strænge, er I af Jærn?Ja, ja, det er Stænger af Jærn,Stænger for min Celle,Thi jeg er gal!(Vinteren 1868.)