Syng dig stærk, min Tro! syng dig lyst, mit Haab!
Der er Kræfter i Brysttonebruset.
For Basunernes Lyd, for et Sejerssangsraab
Maatte Jerichos Mure i Gruset.
Af et saaret Sind, af en Viljes Brøst
Kan der gro som en Stenmur af Kummer.
Og et Hjerte kan dukke sig, sygt, uden Trøst,
Til selv Bønnen og Ønsket forstummer.
Faar da blot til Sang du din Mund paa Gang,
Se, da véd jeg dog, stundom det hændte,
At de snærende Lænker som Sytraade sprang
Og en Funke af Haabet sig tændte.
Har hin Funke tændt, da er Bladet vendt,
Og da gælder det Sejren at følge.
Ad den svingende Klangbro, som Sangen har spændt,
Skal Bedrifternes Bannere bølge.
Syng dig stærk, min Tro! syng dig lyst, mit Haab!
Der er Kræfter i Brysttonebruset.
For en klingende Rhytme, et Sejerssangsraab
Kan dit Jericho styrtes i Gruset.