Den danske Bondes Frigjørelse
Festprolog paa Hundredaarsdagen for Stavnsbaandets Løsning, 1888
Festprolog paa Hundredaarsdagen for Stavnsbaandets Løsning, 1888
Der gives Tider, da med Storm og Brand
Af Folkegrunden nye Tanker stige
Lig Strømmen fra Vulkanens Flammerige,
Naar frem den vælter over Kratrets Rand.
Der gives andre, da den Sum af Evner,
Som dulgt bestemmer Tidens Hjerteslag,
I Stilhed føder frem det Nyes Sag
Lig Solen Blomstens Knop, naar Svøbet revner.
En saadan Tid er Festens Maal i Dag.
En Tid med nok af Usselhed og Nød!
Hvor nu langs brede Veje Sæden gynger,
Og Koen gumler trygt i Engen blød,
Stod da om Mosen Krattet tæt i Klynger.
Og mangt et Sted, hvor nu den travle Plov
Forlængst har aabnet Jordens Rigdomsgjemme,
Der gro’de milevidt den tætte Skov,
Hvor Hjort og Ræv og Vildbas kun var hjemme.
I Stedet for de lune Landsbyhaver
Med Akkelejers og Pæoners Flor
Saas usle Hytter, mest af Ler og Jord,
Et Majtræ og en Brønd, der faldt i Staver.
Og han, som hused dèr — en plaget Træl,
Som sled sig sløv og tygged sløvt sin Skofte
Mer bunden selv, end Hesten paa hans Tofte,
Og sky som den for Hundepiskens Smæld,
Med Lænker smedet tæt om Haand og Fod,
I Grevens Vold, som høsted, hvad han saa’ de,
Med tusind Pligter, som han ej forstod,
Men uden anden Ret end Fogdens Naade!
Og de, som leved højt af Bondens Savn,
Var ikke griske Fjenders Røverhære,
Nej, det var Landsmænd, som i Lovens Navn
— I Lovens Navn! — skamskænded Ret og Ære,
En Lov, som Grusomhed og Raahed skabte;
En Lov, hvor ingen vandt, men alle tabte!
Kun hundred Aar! — Ér det en Troldmands Vælde,
Som virked dette med et magisk Ord?
Som kaldte Velstand af den øde Jord,
Og frie, gjæve Mænd af bundne Trælle?
Javist, et magisk Ord, som naar det lød
I Kjærlighed, alvorligt, sandt og ægte,
— Skjøndt misbrugt tidt af dem, der Aand fornægte —
Fik Magt at skabe Aand og Liv af Død,
Frihed! I dette Ord er Sejr og Dom;
Det ene Ord har formet Verden om.
Men de, der her som Friheds Skjoldvagt stod
Trods hæse Skrig af Egennyttens Ravne,
Det var en Kreds af Mænd med Vilje god,
Hvis Maal ej var at dømme, men at gavne:
Det var en Hær, som stred med Aand
og Mod Og hented Sejren uden Vold og Blod; —
Et enkelt stort, men alle pletfri Navne.
Først han, som altid mellem danske Mænd,
Trods Fejl og Brøst, med Kjærlighed skal mindes,
Saalænge Sang og Sagn i Danmark findes:
Prins Fredrik, „Kongens Søn og Folkets Ven”.
Blandt Aandens Store var hans Plads vel ej; —
Men det skal huskes, han forstod at sanke,
Skjøndt ung, de Mænd, som bar den store Tanke,
Og, ført af dem, at bane Sandhed Vej.
Men Aandens baarne Høvding var dog han,
Som styred Statens Skib i Bølger høje
Med uforfærdet Sjæl og roligt Øje, —
Vel siden Absalon vor største Mand.
Han fatted Tidens Krav med aaben Sans;
Hans Saga tæller mange store Dage;
Men den, der endte Bondens Ynk og Plage,
Den gav det bedste Blad til Bernstorffs Krans.
Tak have hver, som med ham virket har,
Da han det nye Lys i Landet tændte:
Det ædle, Reventlow’ske Broderpar,
Hvem Frihed ikke blot en Lære var,
Men som paa egen Grund i Daad den tjente;
Colbjørnsen, Oeder, Rothe — hundred Aar
Har ej fordunklet deres Gjernings Ære,
Til sene Tider skal dem Mindet bære,
De kan ej glemmes, medens Danmark staar.
En Tid med nok af Sorg- og Nød og Brøde!
Og dog saa stor og løfterig en Tid,
At Straaler af dens Virke rækker hid.
Den Tid var Folkeaandens Morgenrøde.