Kantate
ved Schneekloths Latin- og Realskoles Halvtreds Aars Jubilæum, 1904
ved Schneekloths Latin- og Realskoles Halvtreds Aars Jubilæum, 1904
I.
Kor:
Hvor Sydens Kyst gi’r Havet Læ,
Og Solens Kys gi’r Varme,
Gror stundom fra dets Bund et Træ
Med tusend Straalearme.
Det vokser langsomt Gran for Gran,
Mens Aar og Dage skrider,
Til Kronen som et nyskabt Land
I Havet staar omsider.
Saa gror i Læ af Skolens Tag,
I Kundskabssolens Varme,
Vor Ungdoms Aandsliv Dag for Dag,
Et Træ med Straalearme!
Det vokser som Korallens Stok,
Mens Aarets Timer skrider;
Og gaar det stundom langsomt nok,
Det kendes dog omsider.
Og Slægtens Liv har samme Kaar,
Den er et mægtigt Hele.
Fra skjulte Kilder Strømmen gaar
Ud til de skilte Dele.
Vi lever paa hverandres Værk
Som Halvkorallens Grene;
Og end var ingen Mand saa „stærk”
At helt han „stod alene”.
Et halvt Aarhundreds Perspektiv
Er kun et lidet Stykke.
Hver trofast Daad i Folkets Liv
Dog fremmer Folkets Lykke.
Og føjed kun vi Gran til Gran,
Vort Værk var ej forgæves;
Vi har vor Lod i Fremtids Land,
Naar op af Hav det hæves.
Solo:
Se dig ud, du unge Sind!
Se, hvorhen dit Blik end glider
Over Lande, gennem Tider,
Er der Stof at samle ind.
Lyt til Sagas dybe Sang:
Livets Gry ved Asiens Strømme,
Hellas’ stærke Folkedrømme,
Romas Verdensherredømme,
Korsets Kamp og Sejersgang!
Se dig ud med vaagen Sans
I Naturens store Rige!
Mellem Dronningkaabens Flige
Funkler Kronjuvelers Glans.
Knyttet fast ved Tallets Magt
Verdenskræfters Net sig spænder;
Ilden, som i Ovnen brænder,
Plantens Blade, Dyrets Tænder,
Alt er Loven underlagt.
Se saa ind i eget Bryst,
Livets Kim, som dér sig røre!
Stemmer, som kun du kan høre,
Hviske dèr i Sorg og Lyst.
Tankens Lys og Driftens Baal!
Angst„ som tærer, Haab, som nærer!
Tvivl, som spotter, Tro, som ærer!
Hjertets Drøm, som opad bærer
Mod det store Livsens Maal!
Kor:
Her i vor Skole groede i det stille
Evner og Haab;
Kræfter, der siden viste, hvad de vilde,
Her fik de Daab.
Navne, som trygt kan nævnes blandt de bedste,
Skriver sig selv taknemligt i vort Lag,
:,: Gode Ønsker gæste
Skolen i Dag. :,:
Tak til enhver, som fremmede dens Ære
Kort eller langt!
Først dog til ham, hvis Navn den end kan bære
Pletfrit og blankt!
Tro og Begejstring lued i hans Tanke,
Daad var hans Dag, og Lønnen Danmarks Gavn.
:,: Slyng da Festens Ranke
Først om hans Navn! :,:
II.
Kor:
Han gør en Lysets Gerning, som virker for de smaa
Og lærer dem at samle, at skelne og forstaa.
Med Lyset følger Sundhed og Selvtillid og Mod;
:,: Al ædel Evne trives i Dug fra Lysets Flod. :,:
Han gør en Livets Gjerning, som former Sjælens Ler
Og bygger i de Unge Person og Karaktér.
Det Maal er Skolens største: at fylke om vort Flag
:,: En Flok af raske Svende, der tror paa Livet Sag. :,:
„For Lyset og for Livet!” — det er vort Samlingsord.
Til Bannertegn det vorde for Skoler trindt paa Jord!
Sæt ind din Hu og Vilje! saa hjælper nok til sidst
:,: Den Gud, der tændte Livets og Lysets første Gnist. :,: