Ved min Faders Død
(1885)
(1885)
Min Ven, den eneste paa Jord,
Som fatted hver min Tanke!
Til Fredens lyse Hjem du fo’r
Paa Dødning-skudens Planke.
Du skød fra Land med Bøn og Sang,
Nu har du Sejrens gode Løn;
Gid den og rækkes maa engang
Hist, Fader, til din Søn!
Alt er maaske den Skude klar,
Som mig til Hjemmet bærer.
Hvo véd, om i dit Kølspor, Fa’r,
Den snart ej fremad skærer!
Snart staar maaske du hist paa Strand
Og spejder over Bølgen grøn,
Om ej du i det fjerne kan
Faa Kjending af din Søn.
Gid da jeg maa for spændte Sejl,
Med Ærens Flag i Stavnen
Og Vandets friske Brus om Spejl
Rask stryge ind i Havnen!
Da kommer jeg, som selv du kom,
Min gæve Fa’r, med Sang og Bøn.
Da vil du glad mig hilse som
Din egen, raske Søn.