C. F. E. Horneman
(Ved Monumentets Afsløring).
(Ved Monumentets Afsløring).
FØR TALEN:
(Mel : Vaadesangen af „Gurre”.)
Af Savnets Frø i Sjælens Gjem,
I Længsel mod dens rette Hjem,
I Attraa mod det Rene
Gror Kunstens bedste Blomster frem;
Mod dig de stræber ene,
Gud i det Høje!
Hans Sjæl var frisk og kærnesund,
Men dybt i Sindets dunkle Grund
Dèr brændte Længslens Flammer;
De steg i Sangen fra hans Mund
Mod dig, fra hvem de stammer,
Gud i det Høje!
Han bejled ej til Mængdens Gunst;
Ham blænded aldrig Modens Dunst,
Der bølger i det Lave;
Mod Højden gik hans stolte Kunst,
Hans Hjertes Offergave,
Gud i det Høje!
EFTER TALEN:
Mel.: Fædrelandssang af „Konge-kantaten”.
Lad Stenens Mindeskrift
Da melde om hans Aandsbedrift
Og varsle om
Den Aandens Dom,
Der skiller Skal fra Kjerne!
Det bruser vildt paa Tidens Hav,
Hvad Nuet gav,
Vil Nuets Bølger fjerne.
Hvad han har skabt til Folkets Gavn,
I Flammer født, i Kamp og Savn,
Skal voxe gjennem Tiden
Og værne om hans Navn.