P.A. Rosenberg (1858–1935)

Naar du lader Blikket glide,

Mildt omsust af Kvældens Vinde,

Fra de fire Sneses hvide,

Himmelnære Højfjældstinde,

Glide over Drag og Bakker,

Til dit Vandrelivs Forklaring —

Se, da véd jeg vist, du takker

Ham, som Alt har i Forvaring.

Men de mange, som du hæved,

Dèr du planted Digtets Banner,

Og de Færre, de, som leved

I den Kreds, dit Væsen danner,

Ogsaa de vil bruge Stunden

Højt paa Fjæld, som dybt i Dale

Til en Tak fra Hjertegrunden,

Baaret frem i Sang og Tale.

Helstøbt, som i disse Tider

Saare sjælden vel det kjendes,

Fra de tusend trykte Sider

Ind din Sjæl i Mindet brændes:

Dybe Blik fra milde Øjne,

Haandfast Tryk af bløde Hænder,

Ord, som dømmer, for at højne,

Til ved Naadens Fod det ender!

Kunst er Glæde. Formler fødes,

Hyldes, dør og bli’r forgættet.

Men det Værk, som gjennemglødes

Af en Sjæl, bli’r Liv forjættet.

I den stærke Tro, der favner

Livet, er det selv tilstede.

Hvor den tænder Kunstens Bavner,

Ses de længst; thi Kunst er Glæde.

Tak for Glæden, som du skabte,

Sjælen uden Frygt og Dadel,

Troen, som du aldrig tabte,

Tankens Kraft og Hjertets Adel!

Opad mod de høje Tinder

Steg du trøstig, aldrig standset.

Gjennem Nordens Fremtid skinner

Nu dit Navn, af Slægten kranset.