Martinek Hausta
Fra Hussiterkrigenes Tid. Til et Maleri af Georg Knorr.
Fra Hussiterkrigenes Tid. Til et Maleri af Georg Knorr.
Jeg fører Eder til en sælsom Tid,
Et Land, hvorhen I sjelden Tanken sendte,
Skøndt det var dér, at midt i Blod og Strid
De nye Tiders Morgengry sig tændte,
Da Middelaldrens lange Mørke endte;
Thi steg fra Bøhmen ej hin ædle Svane,
Der slutted stolt i Flammers Favn sin Bane?
I Bøhmen er vi. Stort og rædselsfuldt
Er Synet, som min Musa Eder viser!
Et Folk, der pint af Nød, af Sot og Sult,
Ej noget Øjeblik sit Mod forliser,
Et Folk, som i et Blodhav Herren priser
Og for sin Ret med Ulvekræfter strider, —
Den Strid vil mindes end i sene Tider.
Det var ej blot for Troens gode Sag,
Ej blot for Kristendommens rene Lære,
At Mængden flokkedes om Zsizskas Flag.
Det var for Retten til et Folk at være,
For Fædrelandets Tarv, Nationens Ære,
De store Tanker, som i Tiden efter
Gav en fortørret Verden friske Kræfter.
En enkelt Mand, en Yngling, lidet kjendt,
Har frem af denne Helteflok jeg draget.
Jeg fandt det i et gammelt Dokument,
Af Forskeren uænset eller vraget,
Det Stof, som til min Digtning jeg har taget.
Hvor Sagas Dyrker ser kun Røg og Dampe,
Tit brænder klarest Poesiens Lampe.
Martinek Hausta hed han. Tyve Aar
Han var, da Zsizska først greb Rigets Tømme;
Hin Alder, da med Hjeitet man forstaar,
Da Sjælen end i dunkle Vemodsdrømme
Ustadig vugges paa sin Stemnings Strømme
Og stirrer did, hvor Fremtids Løfter lyner
Og glemmer Nuet i de gyldne Syner.
Vel saa han med Beundring Folkets Mod,
Og Kristendommens Aand hans Hjerte rørte,
Skøndt ej han helt dens dybe Sprog forstod.
Men naar den sære Dogmestrid han hørte,
Som disse Sekter med hinanden førte,
Da lød det for ham som en taaget Tale —
Hvad var det rette her og hvad det gale?
Og dertil kom den vilde Grusomhed,
De tvende Parter mod hinanden øved,
Som da Grev Austi hugged Syge ned —
Og Børn i deres Mødres Paasyn kløved,
Mens deres Skrig med Trommeslag han døved.
Martinek saa ham for sin Grumhed bøde,
Da han med Plejle prygledes tildøde.
Fra disse Rædsler vendte han sig sky
Til Tankens Verden. I de gamle Skrifter
Mod Livets Bitterhed han søgte Ly.
Og naar som Solblink gjennem Skyens Rifter
Han saa med Fryd en svunden Olds Bedrifter
Fra Fortids Mørke straale for sin Tanke,
Da følte han sit unge Hjerte banke.
Ak, dadl ham ej, men husk, at han var ung!
Den unge Sjæl maa vælge Skinnets Rige,
Thi Livets egen Vægt er den for tung.
Den øver sig, at den engang kan stige
Paa voxne Vinger mod det Virkelige.
Held den, der blev en Mand i Livets Færden!
Vi fødes ej til Helte her i Verden.
Tæt ved Preloucz, den By, som var hans Hjem,
Laa der paa denne Tid et Herresæde.
Nær Aaen kigged det fra Skoven frem.
Der søgte tit han hen fra Stadens Stræde
Og fulgte Strømmens Bred med stille Glæde,
Hvor Sivet nejed sig mod Vandets Flade
Og Nøkkerosen bredte sine Blade.
Og her det gik, som det saa ofte gaar:
Blandt det, der holdt hans Hu til Stedet bunden,
Var der en Mø, et Barn paa sexten Aar.
Han mødte hende stundom her i Lunden
Nær Slottets Have, helst i Morgenstunden.
Hvor blev han hjertevarm og sødt forvirret,
Naar disse brune Øjne paa ham stirred.
Martinek vidste, Slottets Ejermand
Var mellem dem, der førte Zsizskas Hære
Og stred for Folket mod sin egen Stand.
Han gætted selv, at Pigen maatte være
Hin Høvdings Barn; mer Kundskab at begære
Faldt ej ham ind, thi — som min Læser aner —
Han drømte kun, han lagde ingen Planer.
Det var en Aften. Langs ad Stien trang
Tilbage Martinek fra Skoven vendte,
Da med et Ryk han standsede sin Gang.
Han bøjede sig frem med Miner spændte:
Kom det fra Sletten dér, hvor Krattet endte?
Det lød som Skud. Og mellem hine Stammer
Saa han et Glimt, et Skær af fjerne Flammer.
Han drog sin Dolk og saa sig agtsom om.
Da blev han va’r, mens Blikket fremad stiled,
En Pige, som i Løb fra Krattet kom.
Knap saa hun Martinek, før did hun iled.
Med Øjnene i Rædsel vidt opspiled’
Hun vred fortvivlet mod ham sine Hænder
Og raabte: „Frels min Frøken! Slottet brænder!”
Hvem er din Frøken?” „Grevens Datter hist.
Hun gik fra Slottet for en Time siden.
Et Steds ved Aaen maa hun findes vist.
Kom Herre, lad os søge! Kort er Tiden.
Omkring i Byens Gader raser Striden.
Af Mørket skjult har Fjenden hid sig listet.
Snart er det sidste Haab om Redning bristet.”
Hun greb hans Haand. I Taushed frem de skred,
Mens Kampens Bulder fjernt i Vest de hørte,
Og snart til Aaens Bred de naaede ned.
De fulgte Stien, som langs Vandet førte,
Og standsed ofte, naar et Blad sig rørte
I Vindens Pust paa Egen eller Bøgen;
Men længe var forgæves deres Søgen.
Da kom de til en Skrænt, som Aftnens Skær
Med Rødt forgyldte. Ternen standsed Gangen
Og hvisked, mens hun peged frem: „Se dèr!”
— Han stod som af en lønlig Trolddom fangen,
Som lytted han med henrykt Sans til Klangen
Af Englestemmer fra den lyse Zone,
Hvor Verdensharpens Grundakkorder tone.
Som Barnet hviler paa sin Moders Arm,
Ved hendes Hjerte sødt i Slummer vugget,
Saa laa hun dér med Haanden paa sin Barm.
Om hendes Lænder Græsset blødt sig lukked.
De Blomster, som hun nylig havde plukket,
Var gledet ud af hendes Haand, den hvide,
Og laa i Græsset spredt ved hendes Side.
„Hun sover!” hvisked Ternen. „Gud ske Pris,
At han saa naadigt har vort Ønske føjet!
Og Tak ske Eder, Herre, ligervis!
Kom nu! Hist ligger der en Baad fortøjet.
Bær hende varligt, før hun aabner Øjet,
Til Baaden ned! Der er ej. Tid at spilde;
Om føje Tid er det maaske for silde.”
Han løfted hende lindt fra Jorden op,
Og end i Drømme bøjed hun sin Pande
Ind mod hans Kind. Let skjalv den fine Krop.
Men først, da Baaden kløved Bølgens Rande,
Mens hen den gled ad Aaens mørke Vande,
Da rejste hun forvirret op sit Hoved
Og sukked mat: „Hvor er jeg? Har jeg sovet?”
I Hast beretted Ternen hende alt,
Om hvordan Fjenden havde Mørket nyttet,
Om hvordan Slottet brændte, Byen faldt.
Med begge Hænder imod Toften støttet
Forover bøjet sad hun taus og lytted.
Men dengang Ternen tav, hun Blikket hæved.
En Taare, rund og blank, i Øjet bæved:
„Og I, som Himlen sendte paa vor Vej,
I vil mod Fjendens Ondskab os bevare?
Og I vil blive hos os? — Vil I ej?” —
Han mærked Blodet op i Kinden fare
Og skyndte sig et kejtet „Jo” at svare.
Hun smiled som et Barn saa lyst, fortrolig:
„Naar kun vi er hos Eder, er jeg rolig.”
Men Martinek sad taus med sænket Blik.
En Hær af Tanker ny i festligt Stævne
Med Sejersjubel gjennem Sjælen gik.
Hun fulgte ham og stoled paa hans Evne!
Som hendes Ridder turde han sig nævne!
Det tindred for hans Syn i magisk Brydning.
Det var, som fik hans Liv en ny Betydning.
„Her,” sagde Ternen, „bagved dette Krat
Véd jeg en Hytte, bygt af Vidjepile,
Dèr kan vi søge Tilflugt for inat.
Hvis Herren saa til næste By vil ile
Og hente Hjælp, mens vi i Hytten hvile,
Kan end maaske, før dette Døgn er omme,
Blandt gode Folk i Sikkerhed vi komme.”
De gik i Land og skiltes med Farvel,
Og til sin Vandring Martinek sig skyndte.
Blankt over ham stod Himlens Stjernetjæld.
Men dybt i Øst et blegrødt Skær forkyndte,
At snart det lyse Sommergry begyndte,
Og først da Solen over Skoven straaled,
Stod han med Kinden hed af Gang ved Maalet.
Dèr fandt han Byens Mænd i Vaaben alt.
Til Nabostaden agted de at drage;
Det var den fælles Fjende, Toget gjaldt.
En Deling gik med Martinek tilbage
For Kvinderne i Varetægt at tage.
Med Fjendens Vagter spredt de maatte stride
Og naa’de Hytten sent ved Aftentide.
Martinek aabned Døren angst i Hu.
Paa Tærsklens Trin han standsede forfærdet —
Det var et Syn, saa fuldt af Ynk og Gru!
Selv disse Mænd, i Blod og Rædsel hærded’,
Stod sky og tause. Men han knuged Sværdet
Og stønned hæst med feberhvide Kinder:
„De Niddinger, som myrder Børn og Kvinder!”
Og mørkt som Torden sank det for hans Blik.
Kun ét forstod han: det var Livets Lykke,
Hans Lykke, som i dette Nu forgik.
Hver Blomst, som skulde Fremtidsvejen smykke,
Fik visne i et Rædselsmindes Skygge,
Men af de hede Harmens Taarer vædet
Skød Hadets Tidsel sine Skud istedet.
Og som en Bjergstrøm, der ved Foraarstid,
Naar Snen smelter, gaar med Bølger hvide
Igjennem stille Dale vild og strid, —
Saa fyldte Hævnens Flod i Strømme stride
Hans unge Sjæl, og vild af Harm og Kvide
Han strakte Næven med et Skrig mod oven
Og styrted ud at Huset, ind i Skoven.
Den Kamp, der fulgte, mindedes med Gru
Af Bøhmens kække Folk i Tider lange;
I gamle Skrifter nævnes den endnu.
De Fjender, som slap bort, var ikke mange.
Syv Hundred Lig laa spredt paa Byens Vange,
Og alle de, der ikke faldt for Staalet,
Blev sammenbundne kastede paa Baalet.
Og blandt de første, i ubændigt Mod,
Som drevet af en Magt, han ikke kjendte,
Svang Martinek sin Klinge, rød af Blod;
Skøndt Tanken svirred ør og Panden brændte,
Søvngængersikkert sig hans Muskler spændte,
Og mangen En sank for hans vilde Harme
Med kløvet Pandebrask i Dødens Arme.
— Med stive Lemmer, skælvende af Sved
Han laa paa Lejet nu, og for hans Øje
I vildsomt Jag en Rad af Syner skred.
Han saa dem blege sig mod Jorden bøje
Og stadig ny sig til de første føje ...
Af Rædsel kold, med sammenbidte Tænder,
Mod Brystet tæt han knuged sine Hænder.
Og Skriftens Ord om Syndens tunge Bod,
Der Adams faldne Slægt, som Arv bestemtes,
Det var, som han med ét det Ord forstod.
Han saa det jo med Gru, der aldrig glemtes,
Hint Vredens Dyb, som i hans Væsen gemtes;
Og som en Rettergang hans Tanke stifted,
Hvor Dom og Forsvar rastløs Roller skifted.
For første Gang, i Angstens bitre Stund,
De store Spørgsmaal fødtes i hans Indre,
Som tvinger Sindets Løndom af dets Grund.
Og gennem Smertes-mulmet saa han tindre
Den Sol, der ene al vor Sorg kan lindre.
Og grant forstod han: Livets store Gaade
Den løses ej ved Kløgt, men kun ved Naade.
Det var en Kamp som Jakobs Kamp med Gud;
Som den af Alle kæmpes skal i Livet,
Skøndt Faa maaske med Sejer staar den ud.
Men han, hvem her dens gode Løn blev givet,
Hans Hjerte bøjed ydmygt sig som Sivet,
Og af hans unge Lykkes Grav, den mørke,
Skød en Beslutning frem med Manddoms Styrke.
Fra denne Stund han tog med roligt Mod
Sin Plads, hvor Krigens Farer hedest trued,
Og som en Mand han med i Rækken stod.
Men naar af planløs Grumhed Folket lued,
Naar selv ej Zsizskas Bud dets Rasen kued,
Da stod han frem, og for de vilde Hære
Han præked modig Kjærlighedens Lære.
Det Præg af indre Fred, hans Væsen bar,
En sælsom Magt det over Mængden øved,
Og mer end En hans Ord til Frelse var.
Men Rovdyrdriften, bliver end den døvet,
Dog bliver aldrig helt sin Magt berøvet;
Den sover let, og naar du mindst det tænker,
Kan med et Sæt den sprænge sine Lænker.
Og Magten ogsaa her tilsidst den vandt.
Der brød et Oprør ud blandt Hærens Bærme,
Hvori hver Rest af Tugt og Orden svandt.
Forgæves prøved Martinek at skærme
En fangen Kvinde mod de griske Sværme.
Han grebet blev og lagt i tunge Kjæder
Og dømt til Flammedøden som Forræder.
Og Mængden stimled om det tændte Baal.
Dèr stod han rank og rolig, som forklaret.
„Bed for dig, Præst!” saa lød det vilde Skraal.
Og Krøniken, der har saa lidt os sparet
Om Martinek, har her hans Svar bevaret:
„I Venner! bed for Eders egne Sjæle!”
Jeg gaar til Gad, og dér er godt at dvæle.”