Fyrsteringen
(Til et Maleri af Fritz Berger.)
(Til et Maleri af Fritz Berger.)
Trommerne brummer. Der skrider et Tog
Gjennem snævre, sodede Gyder.
Er der Fest idag i den gamle Stad?
Eller hvad mon den Larm betyder?
Forrest i Skaren en Yngling gaar;
Over Skuldrene bruser det brune Haar.
Fra Smøger og Stræder Pøbelen følger,
En snadrende Flod af dyndede Bølger!
Blandt Rækkerne kæmper en Kvinde sig frem.
Hun vrider de foldede Hænder:
„For Kristi velsignede Vunders Skyld,
Gjør Plads, barmhjertige Venner!”
Krigsøversten studser ved dette Syn,
Han rynker forbitret de buskede Bryn
Og klemmer i Næven den glatslidte Lanse.
„Vover du, Pige, vort Tog at standse?”
Hun raaber: „Jeg bringer Jer Fyrstens Ring!
Se selv, om med Løgn jeg jer daarer!
Du kjender hans Ring. Den er Naadens Tegn.
Jeg har købt den med glødende Taarer.”
„Hvad prater du, Pige? Paa Fyrstens Bud
Vi fører den Synder til Galgen ud.
Med ublu Spot, med formastelig Tale
Har han haanet vor Drot i hans egne Sale.”
„Men Fyrsten er naadig, I kjender hans Ring.
Han rørtes tilsidst ved min Klage.
Han siger den Ungersvend fri for Straf,
Hvis han kalder sin Spot tilbage.”
Da smilte Svenden med kold Foragt:
„Kun Sandhed har jeg Tyrannen sagt;
Og før jeg lader til Løgn mig friste,
Før maa i Døden mit Øje briste.”
„Ak, Vilhelm,” jamrer det blege Barn,
„Saa bliver jeg ene tilbage.
Din Moder græder i Hytten lav.
Forkort ikke saa hendes Dage!
Det koster et eneste Ord, min Ven,
Saa samles vi alle til Livet igjen.
Tre Liv, tre Liv kan din Stolthed øde!
Hvem bringer det Gavn, om i Galgen du døde?”
Da stirred Svenden med tankefuldt Blik
Ud i den disede Morgen.
„Hvad gavner Sandhedens Vidner en Jord,
Hvor der lyves fra Hytten til Borgen?
Og dog — saa lagdes de Ædles Kaar, —
Dog maa den vidnes, mens Verden staar;
Og han, paa hvis Læber dens Ildord klinge,
Ham kan kun Døden til Taushed bringe.
Min Elskede, kort blev mit Liv paa Jord.
Helt ung forlod jeg dets Skole.
Maaske dog modnes dets Frø til Frugt
Af andre Verdeners Sole.
Det bæres mig for, at den Sandhedens Magt,
Jeg har vor Lykke til Offer bragt,
Den rækker længer, end nogen kjender;
Den samler en Gang os, naar Striden ender.
Bring Mor min Hilsen, mit Livs Farvel,
Og sig, at jeg frejdig døde.
Fremad, Soldater! I Morgenens Sky’r
Lyser mig Maalet i Møde!”
Og Trommerne hvirvled, og fremad det gik;
Men stum var Mængden, og mørkt hvert Blik.
Ved Pigens Side, som Dug i Løvet,
Laa Fyrsteringen henslængt i Støvet.