Du sukker, unge Mand, saa det kan høres,
Gjemt i Kupeens Hjørne inderst inde.
Hvad fejler dig? Er det et bittert Minde?
Bryg Lægedom af Giften! Det kan gjøres.
Sværmer du haabløst for en dejlig Kvinde?
Hold ud, min Ven, saa vil tilsidst hun røres!
Er du ærgjerrig? Før, imens du føres!
Ad den Vej naar du sikkert Magtens Tinde.
Tørster du efter Glæde? Drik! Du kan’et!
Dens Vin kan faa’s, selv om man er forgjældet,
Og smager bedst, naar den med Savn er blandet.
Kræver du Rigdom? Let du tvinger Heldet,
Naar ene det du vil, og intet andet.
— Da kjeder dig? — Saa er din Dødsdom fældet!