Maskinen hamred løs i hidsigt Trit.
Paa Sædet overfor mig i Kupéen
Sad der en flæsket Fyr i graa Habit,
Som smasked, røg og glo’de ud paa Sneen.
Hvert Øje var en Prik i Fedtets Skjul;
Derunder svulmed frodigt, glat barberet,
De ørkenflade Kæbers Hængesul,
Af hektisk røde Klatter marmoreret.
Et vældigt Merskumsrør med Handsketut
Sad i hans venstre Flab; de fede Fingre
Drejed’ det kærligt ved hvert femte Sut
Og lod paa Maven Guldurkæden klingre.
Og denne skjoldede, forædte Knægt,
Som sidder fedt og flot og godt ved Fadet, —
— Min Nabo nævned ham med dyb Respekt
Som Redaktør en chef af „Forstadsbladet”
Ham skal — pas paa, nu kniber det, min Bedste! —
Ham skal du elske! — Svinet er din Næste!