En Buldog-type med en gnaven Mund
Og vandblaa Øjne, der vil være strenge.
Han tror sig stadig krænket, uden Grund,
Men gjemmer sjelden paa sin Harme længe.
Han vejrer Spottere i Øst og Vest,
Der vil ham ondt og støder ham paa Ærmet,
Og selv naar hans Humør er allerbedst,
Er dog hans Mine permanent fornærmet.
Han finder ej Fæhovedernes Stand
Paaskønnet nok og vel nok situeret. —
Den Sorg er hertillands, min gode Mand,
Dog mildest talt en Smule malplaceret.