O ædle Mand, du kan umuligt nænne
At tro, der gives Slyngler her paa Jord.
Naar daglig Ret og Sandhed de forvende,
Saa „tror de sikkert selv paa deres Ord.”
Af „Meninger” der gi’s jo hele Masser.
En fejl Formening er jo ingen Skam.
— Og det er vel tilfældigt, naar den
passer Saa godt i Bandens helt private Kram?
O ædle Mand! Gid snarlig En af Troppen
Maa bravt dig muntre i dit Ansigts Sved
Og ikke levne dig mer Sul paa Kroppen,
End der behøves til en ærlig Ed!