„Dekorativ!” — Ja, det er Kammertonen,
Hvorpaa der synges skal i disse Dage.
Gaar det med Aandens Kræfter først tilbage,
Saa vaagner Sansen for — Dekorationen.
„Dekorativt!” — Deri kan Alle snage.
Selv Knaldreporteren og Middagsjonen
Ser i en Ruf — aa, hvor det klæ’r Personen! —
Hvad man i sligt skal vælge eller vrage.
Se, derfor blev vor Nutidsdigtning ikke
Et Storværk, men en Kasse, storeslem,
Behængt med Nips, der kan i Øjne stikke.
Og „Publikum” begejstret møder frem,
Trukket ved Næsen af den samme Klike,
Der gjennemlyver Alting i vort Hjem.