Vor Folkeaands Symbol, hvis Drapa klinger
End over Danmarks Land paa hver en Kant
I Rytmer, Sorøs Digtergubbe bandt,
Mens han Guldharpen slog med øvet Finger!
Med aaben Pande, uden Pral og Tant,
Ildhugens Ørn paa Hjelm med spilte Vinger,
Med Kors paa Bryst, med Skjold, hvor Løver springer, —
Ja, Landsmand! Billedet er smukt og sandt!
Men ogsaa det er jo symbolsk, min Kjære:
Han sover hist, med Skægget langt og tykt,
Og vaagner først, naar der er Nød paa Færde.
Mens Løgn og Frækhed stinker mod os stygt,
Tænker jeg tit, hvor godt det vilde være,
Om Holger sov til daglig mindre trygt.