Ser du hine Sten paa Bakken,
Dækket halvt af Brombærranker?
Hvergang jeg faar Øje paa dem,
Fyldes jeg af glade Tanker.
En Historiker har sagt mig,
De er fra Kong Abels Dage.
Dèr paa Bakken stod hans Kongsgaard;
Kun de Sten er nu tilbage.
Samme lærde Mand forsikrer,
Han har læst i gamle Skrifter,
At Kong Abels Tid var mere
Stor i Løgn end i Bedrifter.
Det at du’ til et og andet
Hjalp i hine Tider ikke.
Alt kom an paa, at man hørte
Til en ækel, fedtet Klike.
Dens Kumpaner snød og plyndred
Frækt til Fordel for hinanden.
Landets Ære, Landets Velfærd
Var en Stud, man slog for Panden.
Alle kjendte deres Streger,
Ingen turde mod dem fægte;
Prøved nogen, blev han bagfra
Stukket ned af deres Knægte.
Saadan stønned hele Danmark
Under en Camorras Svøber.
Mynt og Maal og Vægt forfalsket!
Spot for Sælger, som for Køber!
Rigets Blodomløb forgiftet
Med en Sot, der hæsligt yngler,
Af en lille Flok, hvis Styrke
Kun var den, at de var Slyngler!
— O, hvor herligt at betænke:
Saadan leved vore Fædre.
Gud ske Lov, at vi nu har det
Saa utrolig meget bedre!!