Escorial
Madrid. Maj.
Madrid. Maj.
Alt her omkring er øde, stort, bedrøvet,
Synskredsen, Minderne om Død og Krig.
Naturen selv er som et Jættelig,
En træløs Ørk, i tørre Sprækker kløvet.
Der synger ingen Fugle under Løvet.
Fjernt høres kun en enkelt Rovfugls Skrig.
Lavt trækker Vestens Sky en sortbrun Flig.
Spredt mellem Sten staar Græsset stivt og støvet.
Her rejste Filip, flittig og ihærdig,
En Kæmpefæstning om en Marterpæl
Og sled i tyve Aar, til den blev færdig.
Her risted han sit Valgsprog: „Skælv og knæl!”
Og valgte denne Borg, en Kæmpe værdig,
Til Gravsted for sin snævre Dværgesjæl.