Krucifixet i Cadore
Perarolo. Juni.
Perarolo. Juni.
Der staar et Krucifix ved Vejen,
Ormædt og skævt og sort som Jord.
Hver Morgen er det zirligt pyntet
Med friske Foraarsblomsters Flor.
Om Frelsergudens magre Lemmer,
Der vaander sig i Smertens Strid,
Er viklet vilde Akkelejer,
Blaa Enzian og Primel hvid.
Hvem bringer dette Blomsteroffer?
En lille Cadorina vist,
Som beder for sin Elskovs Lykke
Til Himlen og den milde Krist.
Et Bjergbarn kækt med brune Øjne
Og Lød som Tizians hede Guld,
Let som et Kid, men fast og fyldig,
Koket og from og lunefuld.
— Saa kom jeg just forbi imorges.
Der knæled En ved Korsets Fod.
Ved hendes Side, fyldt til Randen,
En mægtig Kurv med Blomster stod.
Hun hørte mine Skridt paa Vejen
Og løfted Blikket et Sekund:
Et gammelt, hærget, rynket Ansigt
Med Spor af Sult og andet ondt!
Men fra de store, sorte Øjne,
Dybt under Brynets skarpe Kant,
Der lyste som en Sejersflamme,
Et Sjælelyn, der kom og svandt.
Jeg gik forbi med bøjet Hoved,
Beskæmmet halvt og tankefuld. —
Over de friske Foraarsblomster
Laa Morgensolens lyse Guld.