De første grønne Bjerge!
Thüringen. Juni.
Thüringen. Juni.
De første grønne Bjerge,
Diset mod Luftens blege Blaa!
Endnu kan Sjælen juble,
Som da jeg første Gang Jer saa.
Endnu kan Brystet vides ud,
Og Tanken skyde nye Skud,
Og alle Hjertets Kilder
Med Foraarsbølger gaa!
De første grønne Bjerge!
Der skyller som en Sundheds-elv
Igjennem mig ved Synet.
Hvorfor? Jeg véd det ikke selv.
Jeg fødtes i et Sletteland
Og voxed op og blev til Mand
Og saa Jer ej, før Rynker
Alt fured Pandens Hvælv.
Og dog, I grønne Bjerge!
Hvergang paany jeg stævner frem
Mod Eders stille Rige,
Da er det, som jeg vendte hjem,
Som talte fra hver Kløft og Tind
En Røst fortrolig til mit Sind,
Som leged Barndoms Syner
I Aftnens hvide Em.
De første grønne Bjerge!
Og flere bagom, Rad paa Rad!
Ind i min Trylleverden
Jeg kjører fri og sjæleglad.
Jeg aander Luften, krydderfuld
Af Fyrrens Duft og fugtigt Muld,
Og strækker mig fornøjet
I Solens lune Bad.